God weekend og god øvning!

Video

Bloggen ønsker god weekend med denne video, en historisk gennemgang af guitarens udvikling.

Jeg hørte for nylig Søren Berlev udtale i et interview, at den elektriske guitar ikke fyldte så meget i musikbrugeres bevidsthed som den havde gjorde. Ligesom alt andet i verden er der høje og dale i guitarens popularitet, men denne video nævner en del nytidige artister, der er kendt som gode guitarister – samtidig med at de er gode sangskrivere.

Jack White, Josh Homme og John Mayer har en stor del af skylden for at der stadig er unge mennesker, der samler guitaren op, for at lære musik at kende og forhåbentlig prøve at skabe deres egen musik.

Der kommer en gennemgang af et andet guitarværk snart her på bloggen. Indtil da erklærer jeg mig helt enig i videoens pointe:

Learn to play an instrument – because it’s fun!

TV-aften

Hvis man enten som jeg er i gang med at hoste sine lunger op, eller man bare trænger til en stille hyggeaften foran fjernsynet, er der masser af musikalsk guf at glæde sig til.

Sverige’s SVT2 disker op fra kl. 19 af, og beviser hvorfor deer en af de bedste kulturkanaler i Norden.
19.00 er der en reportage om Islands musikliv, Pop on The Rocks, der efterfølges af en video med Sigur Ros.
Derefter er der et program om menneskets forhold til musik, med Björk, David Attenborough og den kendte neurolog Oliver Sacks – om menneskers forhold til musik.

http://www.svt.se/veckans-forestallning/bjork-forenar-den-islandska-naturen-och-musiken

Senere, 21.05, kommer Lars von Triers film Melancholia fra 2011, som jeg glæder mig til at se og lytte til.

Nyskrevet forår

Det var desværre ikke muligt for mig at deltage i det musikfaglige seminar, der foregik på Afd. for Musikvidenskab i Aarhus sidste tirsdag eftermiddag. Jeg gik vist glip af noget!

Seminaret var med Lars Møller og havde titlen The ReWrite of Spring, samme navn som et nyskrevet værk.

Lars Møller blev i 2012 udnævnt som leder af Aarhus Jazz Orchestra, som før det havde heddet Klüvers Big Band. Han har tidligere komponeret både for klassiske ensembler og større og mindre jazz-orkestre.

ReWrite of Spring bliver omtalt på denne side – http://www.fondenvoxhall.dk/vare/322-atlas-aarhus-jazz-orchestra-feat-david-liebman-us-+-marilyn-mazur – en omtalelse af en koncert tirsdag d. 24/9 på Spillestedet Atlas her i Aarhus.

ReWrite of Spring er skrevet på 100 året for værket The Rite of Spring, eller Le Sacre du Printemps som det også hedder, og er et nykomponeret værk for Big Band, der tager udgangspunkt i den gamle ballet for klassisk orkester.

Igor Stravinskij skrev Le Sacre du Printemps til Ballet Russe, under ledelse af det legendariske makkerpar, balletmesteren Sergei Diaghilev og koreografen Vaslav Nijinsky. Det var det tredje værk der blev opført af dette balletkompagni, og det fulgte efter de to strålende værker Ildfuglen og Petrushka.

Lyt til hele Rites of Spring (ca. 35 min.):

Eller lyt til en enkelt sats, den smukke “Spring Rounds”:

—————–

Sacre du Printemps står som et af de mest banebrydende værker indenfor klassisk musik efter min mening, og det kan fortrylle og inspirere lyttere i dag. Handlingen i værket er en beskrivelse af, hvordan hedensk religion var blodig alvor for oldtidens mennesker: For at guderne kan få foråret til at frembryde, skal der foretages riter, og disse indgår fælles dans, at de ældre i stammen behages, samt at en ung kvinde ofres til guderne til slut i stykket.

Specielt ved værket er Stravinskijs brug af rytmer og forskellige tonearter i orkesterets forskellige sektioner. Flere af musikinstrumenterne har lige præcis deres helt egen rolle at spille, noget der står klart fra starten af, i åbningssatsen hvor man mærker isen smelte og naturen langsomt pible frem.

Åbningsmotivet i Le Sacre bliver forresten brugt af Frank Zappa i sangen “Amnesia Vivace” på pladen Absolutely Free. Denne plade indeholder også skæringen “Invocation & Ritual Dance Of The Young Pumpkin”, en titel der vidner om at netop dette værk har fyldt noget i Zappas tidlige kompositioner.

– motivet starter 6:10 inde.

———————–

The Rites of Spring blev voldsomt modtaget på premiereaftenen, og der fortælles om at folk blev så oprørte, at nogen kom op at slås, andre udvandrede og enkelte blev så henførte, at de slog rytmen i takt på publikum der stod foran dem.

Jeg gik glip af foredraget – måske er det tilgængelig på video/podcast – men håber meget at kunne få tid til at deltage i koncerten på Atlas 24/09 og se Lars Møllers nyfortolkning af værket.