Musik, Lyd og Kommunikation del 3 – Kommunikation

I sidste del af denne serie beskrev jeg, hvordan vi oplever musik i vores hverdag, gennem medier og underholdning, ofte uden at vi er bevidste om det. I dette tredje, og foreløbig sidste indlæg, vil jeg beskrive musik og musikvidenskabelige aspekter omkring kommunikationsforhold, og sociale udvekslinger i forbindelse med musik.

Dette indlæg behandler lidt mere komplicerede problemstillinger end de tidligere to. Læsere er altid velkomne til at lægge en kommentar eller et spørgsmål til mig i bunden af teksten.

”Vi skal se X-faktor!”

Langt det meste af den musik, vi oplever, gør vi stadig ved at foretage et bevidst valg, og tilvælge det. Det sker både når vi sætter musik på, når vi tænder for radioen, eller når vi er samlet med familie foran fjernsynet til X-faktor fredag aften.

X-faktor og lignende musikalske begivenheder er eksempler på, hvordan vi kommunikerer omkring musik, og denne type programmer skaber ofte en del omtale, både foran fjernsynet og hjemme. Hvem skal vinde? Var det de rigtige, der vandt eller tabte? Lød det godt eller skidt?

De mange musikudsendelser på TV lader os bestemme, hvilke sangere der klarer sig bedst i aftenens show.

Måden, vi snakker om musik på, er altid knyttet til vores personlige smag. En del af grunden til dette kan siges at være fordi, at musik ikke bygger på noget beviseligt fakta eller på et ydre, fysisk sandhedskriterium, som det blev beskrevet i del 1 af denne serie. Vi kan blive ved med at tale om hvem der er bedst – Mozart, Miles Davis eller Metallica – til evig tid, uden at det på nogen måde kan være muligt at komme med et endegyldigt bevis, eller overhovedet at opstille kriterier, der ikke kan siges, også at være bundet op på personlige smagsforhold.

Musik og smag

Samtidigt elsker vi at snakke om musik, og mennesker kan diskutere engageret, ligefrem skændes, om forskelle på egne og andres musikalske præferencer. Vi opfatter os selv gennem den musik vi hører, den er en del af vores identitet. Ligesom med et fodboldhold, kan fans blive grebet af et rockband, og opbygge en del af deres identitet gennem denne interesse. Der er knyttet erindring til musik, og vi bruger musiktekster og sange til at sætte ord på følelser og minder.

Teenagere, der er i færd med at definere sig selv, bruger meget ofte musik og musikalske subkulturer til at definere sig selv, og markere hvem de er overfor omverdenen. ”Hvilken musik hører du?” er ofte et åbningsspørgsmål blandt unge, og har været første skridt i opbygningen af mange venskaber.

Stort, poset tøj og hættetrøje. Traditionelt har det været let at genkende en hiphopfan i gadebilledet.

Ofte er det muligt at se på tøjstil og lignende, om en teenager hører techno, metal eller hiphop. Op gennem den rytmiske musiks historie har der længe været en overordnet skelnen mellem popmusik og rockmusik, og er til dels muligt at inddele rytmisk musik i disse to ’modpoler’ i dag.

En kort og meget simpel definition af forskellen mellem pop og rock er ikke let, men meget popmusik drejer sig om enkelte kunstnere, soloartister eller stjerner, og om disse sangeres musikalske stil og optræden, hvorimod rocken har bandet som omdrejningspunkt, hvor det vigtige i definitionen er, at rockbandet selv skriver deres egne sange.

En moderne præsentation af fænomener omkring popmusik og rockmusik vil være et af de emner, denne blog senere hen vil kunne tage op. Specielt eftersom denne grovkornede opdeling i dag virker bedaget, og ofte forplumrer en musikalsk beskrivelse, mere end de forklarer.

Stil og Genre

Langt mere givende er det, set ud fra et musikvidenskabeligt synspunkt, at fokusere på en definition af, hvad vi mener, når vi omtaler musik ud fra stile og genrer. Musikalske stilarter bliver i en håndbog om musikvidenskab beskrevet som relaterende sig til et identitetskoncept. Stil relaterer sig til enten en komponist eller en musikudøver, og til alt det, der kan beskrives som forhold mellem denne persons musik og anden musik. Man kan sige, at Beethovens symfonier anvendte en form og en besætning, der ikke var set før i historien, man kan sige at Eric Clapton spiller elektrisk guitar på en anden måde end Jimi Hendrix, eller man kan sige at Metallica ændrede stil i løbet af 1990erne, set i forhold til andre thrashmetal bands på dette tidspunkt.

Musikalske genrer er derimod et ganske andet udgangspunkt for en definition. I stedet for en grov inddeling af musik, som det er sket mellem pop og rock, er der i nyere musikvidenskab teorier, der definerer genrebegreber ud fra andre parametre. Genrer kan siges at beskrive omgangen med musikken, end den forsøger at beskrive og opdele selve musikken. Jeg mener, at genreinddelingen sker ud fra hensyntagen til to grundlæggende principper: et socialt aspekt, omhandlende samvær og gruppedannelse, og et økonomisk, omhandlende produktion og markedsføring.

Genre og sociale aspekter

De sociale aspekter spiller naturligt nok en stor rolle i forbindelse med musikalske genrer. Er musikken noget, man danser til? Lytter til alene, eller i selskab med andre? Er det musik, der er bedst på plade, eller bedst live? I en genremæssig analyse af musikformer knytter der sig omgangsformer, værdier og forskellige praksisser – der er vedtagne måder at opføre sig på indenfor klassisk, jazz og pop, og man skal være bevidst om dette, hvis man skal være en del af musiksituationen.

Genrebegrebet er også meget udbredt indenfor litteraturstudier. Både her og i musik er det blevet fremført, at genre kan defineres som en ’kontrakt’, der indforstået skrives mellem afsender og modtager, musiker og lytter. En konsekvens af dette er også, at denne kontrakt kan brydes. Specielt i dag er det muligt for lyttere i højere grad at præge musikopfattelsen, lave egne remix og fortolkninger der hurtigt kan udbredes, eller det er muligt for musikeren at bevæge sig på tværs af genredefinitioner eller blande genrerne for at pleje sit eget personlige udtryk og udvide sin stil, og personlig stil og genremæssige konventioner vandrer hånd i hånd gennem den musikalske verden.

Markedsføring gennem genre

Opfattelsen af genrer som udtryk for social omgang med musik indebærer også en analyse af, at det ikke kun er den enkelte musiker, der skaber musikken. Den virtuelle kontrakt der skrives, har en lang række modtagere, der hver har deres forventninger til musikken, men også en lang række afsendere.

En af de vigtigste faktorer i denne henseende er pladeselskaber, og de ansatte, der har til opgave at varetage den musik, musikerne skaber, og søge at få bedst muligt økonomisk udbytte af det, på musikernes vegne. Det har også traditionelt været pladeselskaber, der lægger ud for investeringen ved at indspille en plade. Udbuddet af musikken, gennem salg af plader, koncerter og andre aktiviteter, skal derfor som minimum give overskud.

Af denne grund er en vigtig faktor for pladeselskabet, at musikken henvender sig til det korrekte publikum. Genrer er her en vigtig del af denne markedsføring. Forbrugere, der ønsker en bestemt slags musik, skal hurtigt kunne finde ud af, hvor de skal lede, og pladeforretninger og online-butikker bruger klassificerende ord, der inddeler musikken. På denne måde kan det siges, at både musikindustrien, musikere og forbrugere, er med til at påvirke, hvordan genrer opstår og transformeres.

Med så stort et udvalg der findes i pladebutikker, er det vigtigt med en inddeling, for at kunderne ved hvor de skal lede. Denne inddeling sker ud fra genre.

Musik og politik

Et sidste eksempel på musikalsk kommunikation er dér hvor musik anvendes til at udtrykke holdninger omkring samfundet. Det sker tit, med større eller mindre gennemslagskraft, og det er ofte både en kombination af, hvem der udtrykker sig, og budskabet, for at det rammer. Visse musikere udråbes som fortalere for en (ungdoms-)generation og dets synspunkter, mens andres budskaber negligeres, og det afhænger meget af musikmodtageren, om budskabet opfattes som seriøst eller ej.

Pink - Dear Mr. President

Sangerinden Pink udgav i 2006 sangen “Dear Mr. President” i et samarbejde med gruppen Indigo Girls. Sangen blev præsenteret som et åbent brev til George W. Bush, USA’s daværende præsident.

Musikere rundt omkring i verden kan opleve at blive anklaget for at deres musik er skadelig. Dette har medført søgsmål og retssager, når visse dele af samfundet har følt sig forulempet af andres musik, fra Judas Priest og Lady Gaga i USA til Pussy Riot i Rusland. Endelig er der musikere der er blevet eller risikerer fængsling, for eksempel på grund af at de tilhører et undertrykt mindretal. Organisationen Freemuse arbejder for at bekæmpe undertrykkelse og censur af musikere.

Vil du vide mere?

Jeg har taget mine beskrivelser af stil og genre fra bøgerne ”Musicology – The Key Concepts” af David Beard og Kenneth Gloag (Routledge 2005), og ”Popular Music – The Key Concepts” af Roy Shuker (2nd ed. Routledge 2005), samt opslaget ”Genre”, skrevet af Jim Samson, fra det digitale opslagsværk Grove Music Online.

De bøger om genreteori, jeg har anvendt, er ”Music Genres and Corporate Cultures” af Keith Negus (Routledge 1999) og ”Genre in Popular Music” af Fabian Holt (University of Chicago Press 2007).

Organisationen Freemuse kan findes på www.freemuse.org

Tak for denne gang!

Med dette indlæg konkluderes temaet om introduktion til musikvidenskab. Har du ønsker til fremtidige emner, det kunne være spændende at tage op, er du altid velkommen til at skrive en kommentar her på siden, eller sende en mail til peterellermann@gmail.com

Advertisements