Mogens Pedersøn og dansk musik under Christian IV

Blogindlægget vil i denne uge dreje sig om en del af Danmarks historie, hvor musikken var stærkt repræsenteret. De fleste danskere kender til Christian IV, ikke mindst på grund af den række bygningsværker, han efterlod sig. Han lod mange monumenter og nye bydele opføre, de kendteste er Trinitatis kirke med Rundetårn, Børsen, Nyboder og Christianshavn.

Christian IV blev født 1577, og blev kronet allerede i 1588, hvorefter han regerede til sin død 1648. Han beskrives som en person, der regerede typisk for sin tidsperiode, Renæssancen, med stor pragt, store armbevægelser, og synlig forskel på konge og borger.

Stor og imponerende var han af statur. Men Christian IV var også en mand, der holdt af kunst og musik

Stor og imponerende var han af statur. Men Christian IV var også en mand, der holdt af kunst og musik.

Christian IV lod gerne sin pragt skinne, og ikke blot ved at rejse monumenter, blev hans eftermæle sikret. Christian IV var også en stor kunstelsker, der omgav sig både med billedkunst og med musik. Hans tilgang til kunst var, som den også var i krig, med hensyn til kvinder og med meget andet i hans liv, ambitiøs på grænsen til det overvældende. Han hyrede derfor flere af Europas kendteste komponister til at gæste sit hof.

Englænderen John Dowland var ved hoffet fra 1598-1606. Han kendes især for solosange, sat til lutakkompagnement. Heinrich Schütz er en anden udenlandsk komponist, der virkede ved Christian IV’s hof. Man ved, at han stod for musikken til den vielsesfest, som Christian IV holdt i København for sin ældste søn, prins Christian, i 1634. Prinsen skulle vies til en sydtysk prinsesse, og bryllupsfesten, der kaldtes ”Det store bilager”, varede i 14 dage, og beskrives som danmarkshistoriens største fest: ”Aldrig før eller siden er der blevet holdt så stor en fest i kongeriget, hver hvad angår pragt eller omkostninger.”

mogens pedersøn christian d iv lut chembalo og fløjteEt maleri fra den tid viser tre personer, der spiller musik. Personen til højre har en stor lighed med kongen, og kvinden ved cembaloet kan minde om dronningen. Personen med lutten kan således enten være et portræt af John Dowland, eller det kan være prins Christian.

Mogens Pedersøn

Musikhistorikeren Niels Krabbe har beskrevet Mogens Pedersøns liv, og beskriver ham som interessant ud fra flere kriterier. For det første er Pedersøn den første danske komponist, hvor der er bevaret en større, samlet produktion og en biografi. Derudover er kvaliteten af hans værker således, at han ifølge Krabbe måske er ”den betydeligste danske komponist før gennembruddet for den borgerlige musikkultur i Danmark o. 1800”, altså næsten 200 år efter hans død.

De mest talentfulde musikere blev på den tid sendt på studieophold, til musikkens hovedstad Venedig. Første gang vi hører om Mogens Pedersøn er da han ganske ung i 1599, sammen med den jævnaldrende Hans Nielsen, bliver sendt på et etårigt ophold sammen med den godt 15 år ældre komponist Melchior Borchgrevinck. Her studerer de komposition under kapelmesteren ved Markuskirken, Giovanni Gabrieli. Stillingen som kapelmester skulle i 1613 blive overtaget af den berømte komponist Claudio Monteverdi, der regnes for en af de vigtigste komponister i overgangen mellem renæssance og barok, og en af de første operakomponister, hvilket siger lidt om den prestige, der var ved dette embede.

Pedersøns værker

Efter hjemkomsten rejser Pedersøn endnu engang til Venedig i 1605. Denne gang varer udlandsopholdet i fire år før han igen står ved det danske hof. Med sig har han frugten af sit unge arbejde, en bog med madrigaler, hans ”Libro Primo”, første bog.

Skønt de blev undervist ved kirkens kapelmester, er madrigaler verdslige kompositioner, der dog henter deres forbillede hos de kirkelige motetter. Begge typer af stykker er for sangere, og ofte er det for 5 stemmer. I madrigalerne sætter Pedersøn musik til digte, ofte med tekster om længsel og kærlighed, glæde eller sorg. En god madrigal fanger de følelser, som teksten giver udtryk for, og sætter disse følelser til musik, og ofte ændrer musikken sig for hver enkelt linje eller ved specifikke ord i digtet. Stemningen kan skifte flere gange i løbet af en madrigal.

Efter hjemkomsten rejser Pedersøn til England, hvor han opholder sig ved hoffet 1611-1614. Derefter vender han endeligt tilbage til Danmark, hvor han i 1618 udnævnes til hoffets vicekapelmester, som assistent under Melchior Borchgrevinck.

Lyt til madrigaler fra Christian IV’s hof:

Her er en Spotify liste, hvor der findes indspilninger af musik fra Christian IV’s hof, blandt andet af Pedersøn og Dowland:

“Pratum spirituale”

Udover Libro Primo kender man til hans Libro Secundo fra en afskrift i en engelsk bog. Derudover er Pedersøn forfatter til en samling af kirkelige kompositioner, ”Pratum spirituale” i 1620. Pedersøn dør forholdsvis ung i 1623.

Både indenfor det verdslige og det gejstlige område bliver Mogens Pedersøn beskrevet som en komponist, hvis værker fuldt ud er på højde med, hvad der bliver komponeret af mere kendte komponister i resten af Europa. Han må have været et talent fra en ung alder, og opnår at fuldføre og få fuldt udbytte af den undervisning, tidens bedste lærere giver ham. Der skulle som nævnt gå lang tid, inden Danmark igen er nation for en komponist på linje med Mogens Pedersøn.

Lyt til Mogens Pedersøns gejstlige værker:

Her er nogle videoer fra Youtube, der stammer fra Mogens Pedersøns gejstlige udgivelse Pratum spirituale:

Vil du vide mere?

Tiden omkring Christian d. IV er en spændende tid i danmarkshistorien, og overgangen fra renæssance til barok er spændende rent musikhistorisk. Jeg vil rigtig gerne høre din mening om dette blogindlæg, og du kan skrive en kommentar i feltet herunder. Specielt vil jeg gerne vide, om du er interesseret i at læse mere om historisk musik her på bloggen, eller jeg hellere skulle tage mere nutidige emner op.

Litteraturliste:

Dalsgård, Jens: ”Barokbogen” Systime.
– En introduktionsbog til denne kulturhistoriske periode, med specielt blik på musik.

Dirckinck-Holmfeld, Gregers: ”Christian 4.s København” Politikens Forlag.
– En stor og flot bog med mange illustrationer og temaer.

Holten, Eva og Bo (red.): ”Dansk Musik i tusind år”.
– Programbog udgivet i forbindelse med en række koncerter med Copenhagen Vocal Ensemble Musica Ficta.

Cd’er:

”Music from the time of Christian IV – Song and Harpsichord Music.” AB BIS 1987 & 1988

Pedersøn, Mogens: ”Madrigaler.” Musica Ficta vokalensemble, dirigent Bo Holten. Udg. 2002 Dacapo/Naxos

Julens musik, man selv kan spille

Juletid er en tid med masser af musik og sange. Folk tager til koncerter og nyder julemusik, og selv familier der ikke normalt synger, tager livtag med salmer og sange om aftenen den 24. december.

Selv brugte jeg julen til at øve mig på mit nye klaver, og skønt jeg stadig er lidt rusten elsker jeg at øve og de udfordringer, der er i at møde nye stykker musik. Udover de kendteste sange, som jeg spillede fra noder i sangbøger, gik jeg på jagt i Hovedbiblioteket udstillingshylde, der var dedikeret til højtiden. Her fandt jeg tre noder, som jeg vil anbefale. De har det til fælles, at de præsenterer julens musik på en anden måde end man måske er vant til det.

Julens musik – fantasier og sange
Udg. af Wilhelm Hansen – Musik Forlag

Julens musik - fantasier og sange

Denne nodesamling udkom første gang i 1901. Den indeholder fortrinsvis fantasier over kendte, danske salmer og sange, blandt andet ”Et barn er født i Bethlehem”, ”Julen har bragt velsignet bud” og ”Højt fra træets grønne top”. Her har komponisterne Walther Schrøder, L. Birkedal-Barfod og Emil Juel-Frederiksen altså skrevet fantasier, stykker der bruger de kendte melodier, men omfortolker dem eller sætter dem i nye omgivelser. Mens man spiller stykket igennem, kan man genkende melodien, og musikken bevæger sig aldrig langt væk fra udgangspunktet.

Bogen indeholder foruden fantasierne også et par sange samt originale stykker, der ikke er bygget over andre melodier, blandt andet en sang fra ”Nøddebro Præstegård” og stykket ”Juleklokkerne” af Niels W. Gade. Hæftet oser med andre ord af nostalgi og romantisk stemning.

Fantasierne er forholdsvis korte, og skulle ikke være nogen stor udfordring for en øvet pianist. Hvis man som jeg selv er let øvet, og måske har spillet klaver et par år, er det en underholdende måde at spille julens sange på. Musikken får mere liv af ikke kun at være vers der bliver gentaget, og selvom det kan argumenteres, at det måske ikke er store kunstværker, har jeg haft stor fornøjelse ved at spille denne bogs versioner af kendte julesange.

”We Wish You A Jazzy Christmas” af Bill Readdy
Udg. af Schott & Co., London 2001

We Wish You A Jazzy Christmas

I samme genre af noder findes denne bog. Her er det rytmisk musik, som disse amerikanske julesange udsættes for. Arrangøren har brugt et væld af forskellige stilarter indenfor spektret af såkaldt afroamerikansk musik. Der bliver både præsenteret jazzstilarterne swing, boogie og ragtime, og derudover reggae, latin og noget nær disco.

Denne store spredning, hvor flere af stilarterne kun bruges en enkelt gang, samt bogens lille format (16 s.) gør, at det nogle gange virker mere som eksempler på, hvordan man kunne udsætte sange for denne nye stilart, end at stykkerne egentlig er helt færdige og konkrete. De korte sange er dog ofte opfindsomt lavet.

Denne bogs styrke er, at den med simple midler i form af klaverudsættelsen viser hvordan musikken i de forskellige stilarter fremstår og bruges. Dette er godt, hvis man selv er interesseret i at arrangere stykker, og specielt de jazzede akkordklange sidder lige i øjet.

“25 salmer i romantisk udsættelse – harmoniseret af Henrik Metz”
Edition Wilhelm Hansen

25 salmer i romantisk udsættelse

Er man en familie eller anden flok mennesker, der holder af at synge, er denne bog oplagt at bruge. Her er 25 af de kendteste danske salmer, udsat for fire stemmer, og med klaversystem nedenunder. Blandt andet de to salmer ”Dejlig er jorden” og ”Blomstre som en Rosengård”, der ofte synges til jul.

I starten af bogen skriver forfatteren, at udsættelserne er tænkt som alternativt supplement til den danske koralbog. På denne måde er bogen god værdi for pengene, for den er kortere og har mange af de populæreste salmer. Ingen af sangene fylder mere end en dobbeltside, og med store noder og tekst skrevet på er den nærliggende at bruge, hvis man vil øve sig i at synge sammen, i op til fire stemmer.

Bloggen er tilbage! Foredrag med Frans Bak

På nettet, ligesom i det virkelige liv, findes der toppe og dale. Efter at have været startet i fuld fart gik der en del af gassen af denne blog, og det sidste blogindlæg blev skrevet for mere end to måneder siden. Flere faktorer spiller ind, men først og fremmest gik jeg vist i stå, da jeg prøvede at skrive et blogindlæg omkring mit eget speciale.

Det er ikke nemt at skulle lege interviewer og fortæller på samme tid, har jeg fundet ud af, men i det nye år gør jeg gerne et nyt forsøg. Her og nu skal det blot konstateres, at nærværende blog “Musikvidenskab i dag” hverken er død eller skrantende, men i stedet vågner med fornyet mod og energi i 2013.

Bloggen lægger ud med en overhænger fra sidste år, beretning fra et af Musikfagligt Seminar på Aarhus Universitet. Dette er et foredrag med Frans Bak med titlen “I filmkomponistens værksted”. Foredraget fandt sted 25/10 2012 på Kasernen, bygning 1584 Aarhus Universitet.

God fornøjelse med læsningen. Jeg håber at læsere vil blive ved med at følge bloggen i fremtiden. I er velkomne til at skrive til mig med kommentarer, spørgsmål eller forslag til emner, bloggen kan tage op i 2013. Dette kan både gøres i kommentarfeltet herunder og på bloggens Facebook-side.

I filmkomponistens værksted

Del 1:

Dette foredrag startede med en række eksempler, for at illustrere forskellige dele af en filmkomponists arbejde.

Eksempel 1: Klassisk filmmusik, ”Casablanca.”
Dette eksempel, fra starten af filmen, betegner Frank Bak som et eksempel på ”klassisk filmmusik”. Det vil sige, at musikken spiller det, der sker i filmen. Der er en stor grad af ”Mickey Mousing” i musikken, og den rutscher ned i det øjeblik en betjent falder på halen. Når franske eller tyske personer er i billedet, spilles der musik eller nationalmelodier, der svarer til deres land, og man kan høre, at det er tyskerne, der er skurkene. Der spilles arabisk klingende musik for at sætte stemningen i basaren.

I selve handlingen er der fokus på at forholde sig til, hvad der sker i filmen, og musikken stopper op, op til vigtige replikker.

Eksempel 2: ”Musikken skaber nysgerrighed i filmen.” American Beauty.
American Beauty har inspireret flere komponister, og det er for Frans Bak et klassisk eksempel. Det optræder i en situation hvor der skabes nysgerrighed. Klavertemaet virker ved at bygge op, skabe stemning, men samtidig ikke være dømmende eller tage stilling i situationen.

Et andet eksempel, fra samme film, viser en anden måde musik kan skabe nysgerrighed på. I en drømmesekvens bruges klange fra instrumenter, der ikke er umiddelbart til at dechifrere. Men de er ikke amerikanske, de er fremmede og anderledes.

Eksempel 3: ”Hvordan sætter man scenen i en film?”
Frans Bak giver to eksempler på, hvordan filmtemaer åbner en film, og er med til at sætte scenen. I filmen Gøgereden er en af nøglepersonerne en amerikansk indfødt indianer. Derfor åbner filmen med musik, inspireret af denne kultur. I filmen ses en bil, der kører gennem et landskab.

I Susanne Biers film ”Efter brylluppet” blev musikken komponeret af den svenske komponist Johan Söderqvist. Åbningsscenen viser hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen i sit arbejde i Bombay, men skønt der er hektisk liv og travlhed omkring ham, befinder han sig i tavshed. Først når titlen på filmen fremkommer, er scenen sat.

Eksempel 4: The Untouchables
Det sidste eksempel i dette afsnit kommer fra filmen The Untouchables. I denne scene er der flere faktorer, der alle er med til at skabe spænding. Moderen med barnevognen har en stor plads, og hele lydfladen inklusive musik centrerer sig i starten af scenen om at opbygge spænding, samt beskrive barnet.

Del 2: Om at skabe filmmusik

Efter disse eksempler beskrev Frans Bak nogle af de forhold, som en filmkomponist arbejder under. Arbejdet sker som regel i samarbejde med enten instruktør eller producent. Ofte kan det være sådan, at instruktøren har en masse kunstneriske visioner for projektet. Det kan ske, at det tilknyttede produktionsselskab eller netværk har andre idéer. Derfor må man som komponist være fleksibel, for eksempel i tilfælde hvor scener laves om.

Tit opstår filmens kompositioner omkring en grundidé, der tager udgangspunkt i den overordnede handling i filmen. En gyserfilm der foregår i en børnehave kan have temaer fra kendte børnemelodier som grundidé, der så bliver tilført uhyggelige klange eller skæve akkorder eller harmoniseringer.

Frans Bak fortæller, at det er normalt at bruge østeuropæiske symfoniorkestre, når der er brug for sådan et i filmen. De er professionelle, og kan indspille det hele i første ”take”. Samtidig er det så billigt, at det kan gøres for 500 kroner pr. session. Kommunikationen foregår over gennem nettet, og komponisten kan sidde i Danmark og kommunikere med dirigenten under indspilningen.

Frans Bak har lavet musik til TV-serien Forbrydelsen, samt den amerikanske version The Killing. Han fortalte om arbejdet i USA, og forskellen mellem det at arbejde for et dansk og et amerikansk TV-selskab.

I Danmark arbejder komponisten typisk sammen med kun én anden person. Dette er tonemesteren, der har ansvar og kontrol over alle dele af lydsporet, herunder koordinationen af tale, musik, geräuch og lignende.

I USA oplevede Bak, at han kunne overdrage sine kompositioner til en ”Music Editor”. Dette er en producer, der tager over, efter komponisten har afleveret sine spor. I forbindelse med indspilningen sidder der en overordnet producer, music editoren, og en person med kontrol over lydeffekterne. Dette gør, at disse tre lydansvarlige sammen kan arbejde hurtigt, og producere hele lydsporet til et timelangt afsnit på to dage.

Undervejs viste Frans Bak klip fra serien, der blandt andet illustrerede forskellen mellem brugen af musik som ”følelsesmarkør” i den danske og den amerikanske serie. Efter dette var der spørgsmål fra tilhørerne.