Teori eller ej?

Tak til de mange nye læsere, som er hoppet på bloggen. Der er kommet FIRE nye likes på facebooksiden siden i går. I dagens Danmark er det GULD værd!!! 🙂

Blot et lille kort indspark her til morgen.

I sidste uge kiggede vi på blogs der også præsenterer musikvidenskab. En spændende blog tilhører Ethan Hein, og jeg faldt over dette indlæg.

http://www.ethanhein.com/wp/2013/against-music-theory/

Overskriften, der er inspireret af Susan Sontag, åbner op for spørgsmålet: hvorfor skal man lade analyseværktøjerne være eneste parameter for analysen, og derved annullere enhver følelsesmæssig fortolkning, som – i dette tilfælde – et musikalsk værk kan give en lytter.

Eksemplerne er mangfoldige, hvis man kigger på klasseundervisningen indenfor gymnasier og universiteter i både Danmark som i udlandet. USA er vel mere knyttet til rigorisk analyse end Danmark, men begge steder bliver man undervist i, at noget kan være Rigtigt eller Forkert, specielt inden for koralharmonisering og andre øvelser i stemmeføring.

Heins pointe er, at teoribegrebet bruges forkert:

“Good music theories are descriptive, rather than prescriptive”, eller med andre ord, teorien følger EFTER musikken og eksisterer ikke forud for denne.

Derved adskiller musikteoribegrebet sig fra naturvidenskabelige forestillinger om teori, hvor teorier beskriver universelle fænomener der altid gælder:

“The rules of quantum mechanics or thermodynamics are universal and unvarying. But the rules of music are culturally contextual, and they evolve over time.”

Det, man er fanget i, er altså, at det, der undervises i, ikke stemmer overens med den nuværende kulturelle kontekst. Som elev lærer man om rigtigt og forkert, men det er en historisk overlevering der ikke har rod i nutiden.

“When one of my theory professors played us an example of “bad” voice leading, moving an entire major chord in parallel up a whole step, the classroom lit up with pleasurable recognition — it sounded exactly like the opening phrase from “I Want To Hold Your Hand” by the Beatles. If a classroom full of musicians likes something that’s “incorrect,” who’s wrong, the musicians or the rule?”

Jeg tænker, at man ud fra dette blogindlæg kan stille spørgsmålet:

Bruger vi begrebet TEORI forkert, når vi snakker om Musikteori? Kan og bør vi i stedet udelukkende tale om stil, genre og former for analyse, i stedet for at omfatte musikalske værker i en altomfattende, vestlig harmonisk teorianalyse.

Hvis I, læsere, selv spiller musik, har I måske lyst til at svare omkring jeres brug af musikteori: Hvad har viden om musikteori betydet for jer? Hvad godt gør det, og hvordan bruger I det? Bruger I den viden omkring rigtig og forkert stemmeføring og harmonisering, man modtager i klasseværelset?

Bør vi fortsat undervise i musikteori, og hvordan ser I dette begrebs rolle, både i gymnasiet og universitetet.