Referat – In Flux. Foredrag v. Jakob Schweppenhäuser
Tirsdag 2. oktober 2012 kl. 14-16
Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet
Dette var første foredrag i en række af musikfaglige seminarer, der vil komme til at foregå i Musikvidenskabs lokaler. Dagens foredrag hed ”In Flux”, med undertitlen ”rapflows mellem rytme og metrik”.
Jakob Schweppenhäuser er uddannet ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. Hans forskningsområder spænder over lyrik og poetik, over rap til flermedialitet, audiokultur og forbindelser mellem litteratur og musik.
Hvad er rap, og hvad er rytme?
Dagens foredrag var inddelt i to hoveddele: første del dedikeret til udredning af termino- og etymologien af de forskellige termer rap, rytme og flow, samt en introduktion til Schweppenhäusers brug af transskription. I anden del fulgte en række eksempler fra dansk og tysk rapmusik, tre forskellige fra hver sit årti.
Efter et kort musikeksempel med rapgruppen Death Grips fortalte Jakob Schweppenhäuser, at han definerer rap som en vokaldisciplin, en måde at bruge ord på. Dette sker blandt andet i hiphop, men rap er også til stede i andre vokale og musikalske stilarter, ligesom rap som vokaldisciplin er i familie med reggaens toasting, talesang, messen, r’n’b-sang og lignende. Ud fra denne definition kan der opstilles en linje, hvor lyrisk recitation og sang befinder sig i hver sin ende af spektret, og rap er i midten som en blanding af de to vokalformer.
Rytme i rap kan beskrives som bestående af fire niveauer. De tre af dem henter Schweppenhäuser fra Christoph Küper, og de behandler forskellen mellem et virtuelt, ideelt ”metrumsniveau”, et natursprogligt niveau (fyldningen af det metriske skema) og den faktiske, lydligt realiserede rytme. Udover disse tre medregner Schweppenhäuser den musikalske grundpuls betoninger, som rappen lægger sig op ad.
Flow
Begrebet flow er vanskeligt at definere præcist, og der er uenighed både hos hiphop-musikere og forskere om en klar definition. Schweppenhäusers egen definition er ”Rappens rytmiske og tonale bevægelse i forhold til det musikalske rytmemønster”. Andre definitioner har været fra forskeren William Jelani Cobbs, en ”idiosynkratisk tilgang til brugen af tid” eller danske Lars Bukdahl, ”den måde rapperen reciterer på, i sig selv og i forhold til den ledsagende musik”.
Flow og rytme har udgangspunkt i den samme betydning, da det græske ord ”rytmos” både kan betyde en bølgebevægelse og en rytme. De to begreber knytter sig til hinanden på flere forskellige måder i vores sprog. På dansk kan man sige, at nogen kan snakke som et vandfald, eller hælde vand ud af ørerne, eller som rapperen Khal Allan opfordrer til, ”Nyd lig’ den tydelig’ stemm’ flyd’ igen”. Derudover omtales musik i forskellige former som flydende, fra lydbølger til Wav(e)-filer. Der er bevægelse i sproget, den samme bevægelse der gør, at man med Heraklits ord ikke kan bade i den samme flod to gange. Begrebet ”Flow” er derudover også brugt i psykologien, af den ungarsk-amerikanske professor Mihaly Csikzentmihaly.
Schweppenhäusers tilgang til transskription er en måde at definere rappen i forhold til det rytmiske og musikalske niveau. Her skrives rappens tekst op i et skema, således at ordene er placeret under en overliggende rytmeangiver. Med denne tilgang er det muligt at opnå en analyse, der kan siges på en og samme tid at være både litterær og musikalsk.
Jakob Schweppenhäuser under foredraget.
”Hiphoprap” – frimodigt og fortællende
Herefter var det tid til analyse, med ledsagende musikeksempler. Blandt andre forskeren Adam Krims har beskrevet, hvordan udtryksformen i hiphop er en beskrivelse af sociale faktorer og omstændigheder. Dette kan komme til syne gennem analyse, hvor tre forskellige årtiers hiphop var repræsenteret.
MC Einars ”Sorgenfri rap”, fra pladen Den nye stil, 1988, blev betegnet som et eksempel på ”hiphoprap”, en hiphopform der er ”løst metrisk tonalt og artikulatorisk ustiliseret”. Til tonerne af ”Efterår” fra Vivaldis ”De fire årstider” fortæller rappen historien om en udflugt, der starter i højt humør og ender grueligt galt. I en rent perkussiv analyse bliver det tydeligt, at der altid realiseres fire trykstærke stavelser, en for hvert taktslag, men at det sjældent er sådan, at alle sekstendedele er vokaliserede – rytmen orienterer sig efter et såkaldt ”protopæonisk metrisk ideal”.
Forskellen mellem antallet af stavelser i hver takt svinger mellem 11 og 16, hvilket gør at rappen udfylder metrikken i et jævnt lag, med enkelte pauser, ofte på 2-slaget. Rappen har en historiefortælling i centrum, og præsentationen rummer en frimodighed, et kendetegn for denne tidsalder.
Stiliseret ”moderne rap”
Rappen fra halvfemserne blev repræsenteret med det næste eksempel, nummeret ”rapuS” af SuparDejen, fra albummet Intelligens uden konsistens, fra 1997. Stilen blev beskrevet som ”Moderne rap”, og har ”omskiftelig rytme”, der er ”tonalt stærkt stiliseret”. Det tonalt stiliserede kendes også fra fx MC Clemens’ debutplade, hvor nummeret ”Flakker rundt og snakker ondt” rummer stærkt stiliserede sekvenser.
Det perkussive såvel som det tekstuelle analyseskema afslører store forskelle mellem dette og det tidligere eksempel. Her er antallet af stavelser i takterne mellem 9 og 20, der bliver både brugt pauser på et helt slag og rap i 32-dele. Der er stor variation i brugen af rim, første rim i rapsangen går over 3 takter, og andre rim optræder kun med et enkelt rimpar.
SuparDejens flow rummer to stilistiske træk: På visse steder går det fra lav til høj tonehøjde for at markere en forøgelse af intensitet i rappen. Derudover bruges som nævnt store variationer i rytmen, den går fra hyperaktiv til stilstående. Dette giver indtrykket af, at rapperens flow er som en maskine, der går i gang, sætter kortvarigt ud, hakker, og derefter kickstarter ind i ny tekst. Flowet er alt andet end tilbagelænet, som hiphoppen ellers ofte er, og står i kontrast til rappere som eksempelvis Per Vers.
”Technorap” – gentagelsesfiksering
Rapanalysen kan altså beskrive en forskel, der kan gå mellem fast og flydende, metrik og frie rytmer, mennesker og maskiner. Det sidste eksempel, Deichkinds ”Arbeit nervt”, fra pladen af samme navn fra 2008, er et eksempel på sidste og nyeste kategori, forsøgsvist benævnt ”Technorap”, som er udbredt i 2000-tallet, og beskrives som ”strengt metrisk, artikulatorisk stærkt stiliseret”. Denne type rap har en mere hastig grundpuls, og rappen er strammere leveret. Deichkind er fra Tyskland, og fra Sverige kendes gruppen Maskinen.
Dette bliver tydeligt i analyseskemaerne. Alle takter rummer samme antal stavelser, på den samme plads. Det maskinelle og gentagelsesprægede er centralt i rappen, hvor en synthesizers tre toner overtager i slutningen af hver linje. Videre hen i sangen bliver stavelserne ”Ar-beit nervt” sunget over de tre toner, og på denne måde får lytteren en oplevelse af at tonerne og titlens to ord glider sammen og bliver ét.
Konklusion
En kort konklusion, der åbnede op for spørgsmål fra de tilstedeværende, afsluttede foredraget. Schweppenhäusers eget syn på brugen af flowskemaet er, at der i de enkelte tilfælde er et stort antal potentielt betydningsbærende elementer. Derfor er det vigtigt at bestemme, hvad der er på spil, for at kunne udfolde de rigtige parametre og få mest muligt ud af analysen.
Den efterfølgende diskussion var præget af stor interesse fra de deltagende, og mange havde spørgsmål og kommentarer. Der blev blandt andet foreslået yderligere udvidelser af modellen, flere af disse fra musikkens verden. Der kunne påføres musikalske, overordnede beskrivelser, ’allegro’, ’andante’ eller lignende, til at angive hvor på slaget stavelsen optræder. Dette kunne eventuelt ske ud fra den norske professor Anna Danielsen, der har forsket i mikrorytmiske forhold i computerproduceret musik.
Hvor på slaget, stavelsen optræder, kunne være brugbart i en analyse omkring sociale forhold indenfor brug af dialekt, som for eksempel om en stemmeføring føles påtaget eller ej, eksempelvis Jokerens københavnske eller Niarns aalborgensiske. Derudover blev det foreslået, at andre genrer end rap kunne gøre brug af det pulsbaserede stavelsesskema, først og fremmest vokalbrug indenfor dødsmetal eller Black Metal.
Musikvidenskab i dag 