Amerikansk børnemusik når det er bedst

Hvis der nogen sinde kan have været professionel integritet tilknyttet denne blog og mit forhold til det musikvidenskabelige felt, kan det risikere at fordufte fra i dag af. Jeg kaster mig nemlig frådende over noget så underlødigt som sange fra en Disneytegnefilmsserie. Hvorfor? Fordi det musikalsk både er god kvalitet, og fordi det også er drønsjovt!

I Danmark har vi en lang og god tradition for god musik i børnefjernsyn og film, dateret mindst tilbage til 1960’erne. Nogle af mine favoritter er sangene fra Cirkeline og andre Jannik Hastrup-produktioner, Kaj og Andreas udsendelser og udsendelserne i firserne med Tom McEwan og Jess Ingerslev har alle leveret god musik, med solidt musikalsk håndværk i bagagen og et tekstmæssig indhold der både er pædagogisk stimulerende og får børn til at synge med, og tit også indeholder en dybde eller humor der kan underholde voksne.

Hvis man tænker på Disney’s udgivelser kommer de fleste nok til at tænke på storslåede ballader og svulmende sange fra film som Junglebogen, Løvernes Konge, Aladdin og hvad alle disse Blockbusters ellers hedder.

Men jeg er blevet vild med tegnefilmsserien “Phineas & Ferb”, blandt andet på grund af alt det musik, der er i serien! Musikken har form af sange, der optræder i de korte film, og der er mindst én sang i en 10 minutters episode af Phineas & Ferb.

Skal man analysere disse sange samlet, vil jeg kalde stilen for Power Pop, en genre der i nutiden er bedst kendt fra amerikanske bands, men som har sit udspring også fra engelske grupper som The Beatles og The Who. Det er kendetegnet ved, at der holdes fokus på traditionel rockband-formation, guitar, bas, trommer og sang, og at formleddene også er temmelig skarpt defineret, i vers, omkvæd, bridge og lignende.

Sangene lyder med andre ord som popsange, som noget vi kender.
Der, hvor afvigelserne sker i Power Pop, er den store form for eksperimenteren der foregår både i tekst og i harmoniseren. Det sker i det skjulte og det uventede, og det har form af et lille, stilistisk schwung, en slags ekstra krydderi der gør at lytteren føler, at netop DENNE sang er en perle, at denne sang har noget uventet og spændende at levere.

Dette sker i højeste grad i Phineas & Ferb-serien, og jeg frydes over den store variation, der er i sangene. Det er tydeligt at se, at der er brugt mange kræfter på musikken, der aldrig taler ned til målgruppen men i stedet leverer korte, små stykker underholdning, som både børn og voksne kan være fælles om.

Derfor har jeg lavet en top 20 af mine favoritsange fra serien, der præsenterer et væld af stilarter, tekstmæssige emner og emotionelle rammer, der bliver leveret på en sjov og ny måde, og tit kun på max. halvandet minut.

Jeg er bevidst om, at Kelly Osbourne har lavet en lignende opremsning. Enhver lighed mellem min liste og hendes, eller mellem mig og hende for den sags skyld, er utilsigtet fra min side.

Her er listen, startende ved nummer 20:


20. Her er der en musikalsk trio, klædt i bedste 60’er-stil, der på fornemmeste vis beskriver forholdet mellem Doofenshmirtz og Perry – noget af det vigtigste i livet er at have en Nemesis!


19. På samme måde som Næbdyret Perry er min ven, er Candice ven med anden Momo. Det her er en hyggelig sang og har den fine linje “When life throws egg I know how to Duck!”


18. I denne episode har forfatterne lavet deres version af ‘Troldmanden fra Oz’, og The Yellow Brick Road er blevet til “The Yellow Sidewalk”.


17. Phineas og Ferb har mange venner, blandt andet den indiske dreng Baljeet, der her får sin egen sang i klassisk, indisk Bollywoodsetting. Sangen slutter med det evindelige spørgsmål: “Hvor er Perry?”


16. Som en ægte helt har Perry sin egen introsang, der nogen gange bliver sunget. Her er der indskudt en enkelt linje – hvis nogen har taget en fez på, skal det selvfølgelig nævnes!


15. Isabella er vild med Phineas, men Phineas tænker ikke på romantik i byernes by, han tænker kun på at skaffe reservedele til flyet. Dette giver nogle ret underholdende og originale tekstlinjer i denne fine sang.


14. Vores venner sejler i en ubåd, inde i storesøster Candice’s blodomløb. Dette giver rig mulighed for at fyre referencer til Beatles’ “Yellow Submarine” afsted.


13. Denne gang igen på udflugt i Candice, men nu i hendes underbevidsthed, der er et skræmmende og dramatisk sted at være.


12. Doofenschmirtz har lavet sit eget onde imperie. Men er nationalsangen helt som han vil have den?


11. Phineas og Ferb og Slash på en scene sammen. Ingen yderligere kommentarer.


10. Tak til Phineas & Ferb for at lære os, hvad den yderste del af snørebåndet hedder. Her er der ekstra Power med i poppen, i form af en dejlig akkordvariation til sidst i rundgangen.


9. Der er godt med gas på den firserinspirerede synth-pop her i denne sang, der også har en kraftig vokallevering, et stil der også kendes fra denne type musik.


8. Vi bygger og bygger. I denne sang kan man høre masser af lag fra forskellige stemmer, der kommer ind i verset over den gentagende rundgang. I omkvædet holder stemmernes forskelle op, og alle synger med på samme tekstlinje.


7. En af de bedste ting, drengene ved, er sommer. Her opsummerer de alle sommerens lyksagligheder i en sang, der indeholder bemærkelsesværdigt mange forskellige formled.


6. Kompositionen er i højeste gear i denne korte showstopper, hvor hele big bandet spiller med.


5. I denne rap bliver teksten uforvarende opfattet som protest mod samfundet. I virkeligheden mener Doofenschmirtz slet ikke noget ondt med hvad han synger, men det er andre mennesker der tolker hvad “Næbdyr” står for.


4. Her er der gang i den episke heavy rock med et ironisk glimt i øjet, lidt i samme over-the-top stil som Tenacious D, og før dem Queen og Judas Priest.


3. Drengene er på tur i Afrika og laver deres eget køretøj. Denne sang er sprængfyldt med handling og der er masser af action i musikken også, endda et fint lille heavy metal guitarbreak til sidst.


2. Anden bedste sang på listen bliver leveret Carl-Karl, der bliver ramt af en ondskabsstråle og bliver til superskurk. Han drømmer dog stadig mest af alt om at klare sig godt gennem sit praktikophold, og få nogle ekstra meritter.


1. Højdepunktet i denne liste har masser af både power og punk. Der er en positiv og spændende stemning igennem hele sangen, der er masser af forskellige formled, og de leder alle op til den ultimative forløsning, omkvædet, der kommer forholdsvist sent inde i sangen, efter mere end 1 minut.

Det var alt for denne gang! Jeg er helt power-poppet ud…

Her kommer introsangen i en karaokeversion, så kan man selv synge med!!!