Musik, Lyd og Kommunikation del 3 – Kommunikation

I sidste del af denne serie beskrev jeg, hvordan vi oplever musik i vores hverdag, gennem medier og underholdning, ofte uden at vi er bevidste om det. I dette tredje, og foreløbig sidste indlæg, vil jeg beskrive musik og musikvidenskabelige aspekter omkring kommunikationsforhold, og sociale udvekslinger i forbindelse med musik.

Dette indlæg behandler lidt mere komplicerede problemstillinger end de tidligere to. Læsere er altid velkomne til at lægge en kommentar eller et spørgsmål til mig i bunden af teksten.

”Vi skal se X-faktor!”

Langt det meste af den musik, vi oplever, gør vi stadig ved at foretage et bevidst valg, og tilvælge det. Det sker både når vi sætter musik på, når vi tænder for radioen, eller når vi er samlet med familie foran fjernsynet til X-faktor fredag aften.

X-faktor og lignende musikalske begivenheder er eksempler på, hvordan vi kommunikerer omkring musik, og denne type programmer skaber ofte en del omtale, både foran fjernsynet og hjemme. Hvem skal vinde? Var det de rigtige, der vandt eller tabte? Lød det godt eller skidt?

De mange musikudsendelser på TV lader os bestemme, hvilke sangere der klarer sig bedst i aftenens show.

Måden, vi snakker om musik på, er altid knyttet til vores personlige smag. En del af grunden til dette kan siges at være fordi, at musik ikke bygger på noget beviseligt fakta eller på et ydre, fysisk sandhedskriterium, som det blev beskrevet i del 1 af denne serie. Vi kan blive ved med at tale om hvem der er bedst – Mozart, Miles Davis eller Metallica – til evig tid, uden at det på nogen måde kan være muligt at komme med et endegyldigt bevis, eller overhovedet at opstille kriterier, der ikke kan siges, også at være bundet op på personlige smagsforhold.

Musik og smag

Samtidigt elsker vi at snakke om musik, og mennesker kan diskutere engageret, ligefrem skændes, om forskelle på egne og andres musikalske præferencer. Vi opfatter os selv gennem den musik vi hører, den er en del af vores identitet. Ligesom med et fodboldhold, kan fans blive grebet af et rockband, og opbygge en del af deres identitet gennem denne interesse. Der er knyttet erindring til musik, og vi bruger musiktekster og sange til at sætte ord på følelser og minder.

Teenagere, der er i færd med at definere sig selv, bruger meget ofte musik og musikalske subkulturer til at definere sig selv, og markere hvem de er overfor omverdenen. ”Hvilken musik hører du?” er ofte et åbningsspørgsmål blandt unge, og har været første skridt i opbygningen af mange venskaber.

Stort, poset tøj og hættetrøje. Traditionelt har det været let at genkende en hiphopfan i gadebilledet.

Ofte er det muligt at se på tøjstil og lignende, om en teenager hører techno, metal eller hiphop. Op gennem den rytmiske musiks historie har der længe været en overordnet skelnen mellem popmusik og rockmusik, og er til dels muligt at inddele rytmisk musik i disse to ’modpoler’ i dag.

En kort og meget simpel definition af forskellen mellem pop og rock er ikke let, men meget popmusik drejer sig om enkelte kunstnere, soloartister eller stjerner, og om disse sangeres musikalske stil og optræden, hvorimod rocken har bandet som omdrejningspunkt, hvor det vigtige i definitionen er, at rockbandet selv skriver deres egne sange.

En moderne præsentation af fænomener omkring popmusik og rockmusik vil være et af de emner, denne blog senere hen vil kunne tage op. Specielt eftersom denne grovkornede opdeling i dag virker bedaget, og ofte forplumrer en musikalsk beskrivelse, mere end de forklarer.

Stil og Genre

Langt mere givende er det, set ud fra et musikvidenskabeligt synspunkt, at fokusere på en definition af, hvad vi mener, når vi omtaler musik ud fra stile og genrer. Musikalske stilarter bliver i en håndbog om musikvidenskab beskrevet som relaterende sig til et identitetskoncept. Stil relaterer sig til enten en komponist eller en musikudøver, og til alt det, der kan beskrives som forhold mellem denne persons musik og anden musik. Man kan sige, at Beethovens symfonier anvendte en form og en besætning, der ikke var set før i historien, man kan sige at Eric Clapton spiller elektrisk guitar på en anden måde end Jimi Hendrix, eller man kan sige at Metallica ændrede stil i løbet af 1990erne, set i forhold til andre thrashmetal bands på dette tidspunkt.

Musikalske genrer er derimod et ganske andet udgangspunkt for en definition. I stedet for en grov inddeling af musik, som det er sket mellem pop og rock, er der i nyere musikvidenskab teorier, der definerer genrebegreber ud fra andre parametre. Genrer kan siges at beskrive omgangen med musikken, end den forsøger at beskrive og opdele selve musikken. Jeg mener, at genreinddelingen sker ud fra hensyntagen til to grundlæggende principper: et socialt aspekt, omhandlende samvær og gruppedannelse, og et økonomisk, omhandlende produktion og markedsføring.

Genre og sociale aspekter

De sociale aspekter spiller naturligt nok en stor rolle i forbindelse med musikalske genrer. Er musikken noget, man danser til? Lytter til alene, eller i selskab med andre? Er det musik, der er bedst på plade, eller bedst live? I en genremæssig analyse af musikformer knytter der sig omgangsformer, værdier og forskellige praksisser – der er vedtagne måder at opføre sig på indenfor klassisk, jazz og pop, og man skal være bevidst om dette, hvis man skal være en del af musiksituationen.

Genrebegrebet er også meget udbredt indenfor litteraturstudier. Både her og i musik er det blevet fremført, at genre kan defineres som en ’kontrakt’, der indforstået skrives mellem afsender og modtager, musiker og lytter. En konsekvens af dette er også, at denne kontrakt kan brydes. Specielt i dag er det muligt for lyttere i højere grad at præge musikopfattelsen, lave egne remix og fortolkninger der hurtigt kan udbredes, eller det er muligt for musikeren at bevæge sig på tværs af genredefinitioner eller blande genrerne for at pleje sit eget personlige udtryk og udvide sin stil, og personlig stil og genremæssige konventioner vandrer hånd i hånd gennem den musikalske verden.

Markedsføring gennem genre

Opfattelsen af genrer som udtryk for social omgang med musik indebærer også en analyse af, at det ikke kun er den enkelte musiker, der skaber musikken. Den virtuelle kontrakt der skrives, har en lang række modtagere, der hver har deres forventninger til musikken, men også en lang række afsendere.

En af de vigtigste faktorer i denne henseende er pladeselskaber, og de ansatte, der har til opgave at varetage den musik, musikerne skaber, og søge at få bedst muligt økonomisk udbytte af det, på musikernes vegne. Det har også traditionelt været pladeselskaber, der lægger ud for investeringen ved at indspille en plade. Udbuddet af musikken, gennem salg af plader, koncerter og andre aktiviteter, skal derfor som minimum give overskud.

Af denne grund er en vigtig faktor for pladeselskabet, at musikken henvender sig til det korrekte publikum. Genrer er her en vigtig del af denne markedsføring. Forbrugere, der ønsker en bestemt slags musik, skal hurtigt kunne finde ud af, hvor de skal lede, og pladeforretninger og online-butikker bruger klassificerende ord, der inddeler musikken. På denne måde kan det siges, at både musikindustrien, musikere og forbrugere, er med til at påvirke, hvordan genrer opstår og transformeres.

Med så stort et udvalg der findes i pladebutikker, er det vigtigt med en inddeling, for at kunderne ved hvor de skal lede. Denne inddeling sker ud fra genre.

Musik og politik

Et sidste eksempel på musikalsk kommunikation er dér hvor musik anvendes til at udtrykke holdninger omkring samfundet. Det sker tit, med større eller mindre gennemslagskraft, og det er ofte både en kombination af, hvem der udtrykker sig, og budskabet, for at det rammer. Visse musikere udråbes som fortalere for en (ungdoms-)generation og dets synspunkter, mens andres budskaber negligeres, og det afhænger meget af musikmodtageren, om budskabet opfattes som seriøst eller ej.

Pink - Dear Mr. President

Sangerinden Pink udgav i 2006 sangen “Dear Mr. President” i et samarbejde med gruppen Indigo Girls. Sangen blev præsenteret som et åbent brev til George W. Bush, USA’s daværende præsident.

Musikere rundt omkring i verden kan opleve at blive anklaget for at deres musik er skadelig. Dette har medført søgsmål og retssager, når visse dele af samfundet har følt sig forulempet af andres musik, fra Judas Priest og Lady Gaga i USA til Pussy Riot i Rusland. Endelig er der musikere der er blevet eller risikerer fængsling, for eksempel på grund af at de tilhører et undertrykt mindretal. Organisationen Freemuse arbejder for at bekæmpe undertrykkelse og censur af musikere.

Vil du vide mere?

Jeg har taget mine beskrivelser af stil og genre fra bøgerne ”Musicology – The Key Concepts” af David Beard og Kenneth Gloag (Routledge 2005), og ”Popular Music – The Key Concepts” af Roy Shuker (2nd ed. Routledge 2005), samt opslaget ”Genre”, skrevet af Jim Samson, fra det digitale opslagsværk Grove Music Online.

De bøger om genreteori, jeg har anvendt, er ”Music Genres and Corporate Cultures” af Keith Negus (Routledge 1999) og ”Genre in Popular Music” af Fabian Holt (University of Chicago Press 2007).

Organisationen Freemuse kan findes på www.freemuse.org

Tak for denne gang!

Med dette indlæg konkluderes temaet om introduktion til musikvidenskab. Har du ønsker til fremtidige emner, det kunne være spændende at tage op, er du altid velkommen til at skrive en kommentar her på siden, eller sende en mail til peterellermann@gmail.com

Advertisements

Musik, lyd og kommunikation – Del 2 – Lyd

Dette er andet indlæg i en serie på tre, der har til formål at introducere læseren til positioner, områder og problemstillinger indenfor nutidig musikvidenskab. I dette andet indlæg vil jeg beskrive musikvidenskab ud fra betragtninger omkring lyd. Dette knytter sig til, som fortalt i del 1, at jeg har gået på kandidatuddannelsen ”Musik, lyd og kommunikation” på Aarhus Universitet. I næste uge vil jeg bringe tredje og foreløbig sidste del, om musik som kommunikation.

Akustik og audiologi

Musik består af lyd, så naturligvis er et studie af musik også samtidig et studie af lyd. Men oftest fokuserer musikvidenskab først og fremmest på helheden og enheden i musikværket, og på hvordan det kan analyseres og indsættes i en kontekst.

Studiet af lyd i musikstykker sker ved at musikforskeren ’stiller skarpt’ på noget andet end musikken, på den fysiske manifestation, i stedet for på meningen. Dette kan ske i undersøgelser af akustik, der sker ved at undersøge rum, eller af klang, såkaldt audiologiske studier, hvor man undersøger enten musikindspilninger eller instrumenter, med mekanisk eller elektronisk måleudstyr, eller undersøger lytterens neurologiske påvirkning ved hjerneskanninger og lignende.

Musikvidenskab, der er en humanistisk disciplin, har på mit studie ikke brugt stor plads på disse forskningsområder, som er mere naturvidenskabelige eller fysiologisk anlagte. I denne artikel vil jeg i stedet give eksempler på, hvordan lyd, præpareret og æstetisk udformet, kan siges at være en del af vores hverdag, ofte uden vi er klar over det. Eller med andre ord: hvordan man kan opleve at befinde sig i en musikalsk, eller lydmæssigt æstetisk, situation, uden det er sket for musikoplevelsens skyld.

Film og spænding

Et af de steder, hvor musik spiller en kæmpe rolle, uden at have hovedrollen, er i spillefilm. Det er vanskeligt at forestille sig film, der ikke indeholder et underliggende lydspor, med både lyde og musik.

Lydsporet i film er interessant at studere. I mange situationer er lydene manipulerede eller præparerede, og bliver udsat for efterbehandling i et studie. Stemmer lyder som om de er tættere på os, end de egentlig er, ekkoer og pludselige drøn er voldsommere, og maskinstøj kan pludselig forsvinde, når lyden ikke længere er relevant for handlingen.

Specielt i spændingsfilm og skrækfilm er denne effekt blevet udnyttet. En spændt atmosfære bliver markeret af en lyd, der starter nærmest subliminært, uhørligt. Tonen ændres og forøges i styrke, og flere kommer til, i takt med at spændingen stiger, indtil den pludselig og dramatisk forløses. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget af handlingen man kan udlede, og hvor stor en fornemmelse man kan få for filmens helhed, når man øger sit fokus på lydsporets måde at indgå i fortællingen på.

Aliens

I filmene om Aliens bliver der brugt mange effekter i lydsporet, for at opbygge spænding og beskrive handlingen.

Computerspil og virkelighed

I filmen optræder lydsporet som en vigtig indikator for handlingen. Når handlingen er fremskredet, og spændingen er på sit højeste, er intensiteten det også, både i musik og lyd.

I computerspil er kontrollen over fremskridningen af handlingen overladt til spilleren. Derfor er det nødvendigt, at lydsporet fungerer på en anden måde. Når spilleren foretager noget, der er givende for spillet, og som hjælper handlingen fremad, udsender spillet en lyd der opfattes som positivt. Foretager spilleren sig noget meningsløst, eller begår en fejl, udsender spillet en negativ lyd. Pacman bliver ædt af et spøgelse til lyden af stor jammer, og man må starte forfra.

Pacman

Selvom spillet er gammelt og kan synes primitivt, har lydene i Pacman og andre computerspil klare formål, og spiller en stor rolle i brugen af spillet.

Denne lille analyse fortæller os to ting om computerspillets formål. Vi skal blive gode til at spille det, lære at udnytte spillets muligheder, for at undgå at dø. Men vi bliver samtidig også manipuleret til at spille i længere tid, ved at blive fodret med en lind strøm af små, klingende succesoplevelser. Vi mærker dem ikke fysisk, men vores ører opfatter de positivt ladede lyde, og vores hjerne udleder deraf, at dette er godt at gøre, og holder os fast i spillet.

Denne form for adfærdsregulering kan sammenlignes med aber eller andre forsøgsdyr, der modtager en godbid når de gør noget godt. Men det er en helt almindelig del af vores verden. I tog, elevatorer og mange andre steder møder vi positive lydsignaler, der har til formål at regulere vores adfærd, og fortælle os at intet negativt er sket. Samtidigt har den gode lyd utvivlsomt en pædagogisk indvirkning på os, og vi kan udnytte den positivt i mange formål, for eksempel i undervisning, i lege eller på arbejdspladsen.

Jagten på den gode lyd

Firmaer over hele verden (i Danmark blandt andet firmaet Sonic Minds) fokuserer på at skabe god lyd for deres kunder. Dette kan være firmaer der ønsker at systematisere og optimere deres lydlige identitet, overfor deres kunder og andre interessenter. En optimal lydidentitet sker via en kortlægning af alle de steder, hvor kunder og andre møder lyd, og derefter et gennemgående design af en lydmæssig identitet. Firmaet redesigner for eksempel den musik der spilles i butikker, ventemusikken i firmaets telefoner, musik og lydelementer på firmaets hjemmeside, eller designer lydlogoer – det, der før hed ”jingles” – til brug i reklamer.

Specielt musik og lyd i TV-reklamer er interessant her. Her har der i den seneste tid været et øget fokus på, hvordan firmaer effektivt kan skabe en lydoplevelse, der kan brande – eller måske ”brændemærke” – deres produkt på forbrugeren. Lydene i reklamer afhænger af, hvem produktet henvender sig til. I en reklame for et nyt køkken, eller andre varer der kræver investering, eller som har præg af luksus, bliver alle unødvendige lyde skåret fra. Her hersker roen, eftertænksomheden, og det rolige lydbillede ægger, og opfordrer kunden til at træffe ’det rette valg’.

I næste reklamefilm er det pludselig anderledes. Her bræges der en åndssvag sang ud, på højeste lydniveau. Når jeg dagen efter går forbi Føtex eller lignende, opdager jeg at reklamen har virket, for uden at ville det, fremstår sangen for mit indre øre. Her er ingen ’less-is-more’-æstetik, her gælder det om at lokke så mange som muligt til, og lydsidens umiddelbarhed bærer præg af det.

På samme måde som i analysen af filmens lydspor, kan et studie af lyden i reklamefilm afsløre for os, hvad det er, der i virkeligheden er på færde. Hvem henvender reklamen sig til? Hvilken type produkt er der tale om? Hvilke drømme knytter sig til produktet?

TV-reklame

TV-reklamer har et budskab, der skal opfattes af seerne. Her er det vigtigt for reklameskaberne, at lyden har den rigtige effekt.

Overalt hvor vi færdes, bliver vi mødt med lyd. I fremtiden, som kan være tættere på os, end vi tror, er det min overbevisning, at vi vil møde mere designet lyd, flere lydsignaturer og lydlogoer, og mere positiv adfærdsregulering gennem præpareret lyd. Både indenfor forretningsliv, underholdning og undervisning.

Vil du vide mere?

Lektor ved Aarhus Universitet Ansa Lønstrup har udgivet bogen ”Stemmen og øret” (Forlaget Klim, 2004). Her sætter hun fokus ved den menneskelige stemme og lydoplevelser fra vores hverdag, blandt andet i moderne teater og film.

Bogen ”Music, Sound and Multimedia” (ed. Jamie Sexton, Edinburgh University Press, 2007) indeholder flere artikler omkring musik og lyd i andre, fortrinsvist elektroniske, medier. Her er blandt andet artikler om lyd og musik i computerspil.

Danskeren Martin Lindstrøm har udgivet en række bøger omkring branding og forbrugermanipulation, blandt andet bogen Brand Sense (Free Press), der opfordrer firmaer til at appellere til flere sanser end bare synet i reklame- og salgs-situationer.

Musik, lyd & kommunikation (del 1)

En del af formålet med denne blog er at give en beskrivelse af, hvad musikvidenskab er, på en måde, så interesserede kan få en fornemmelse af bredden af dette felt, og hvordan det kan opfattes som relevant i nutidige samfundssituationer.

Jeg vil i dette og to yderligere blogindlæg give mit eget bud på, hvordan man kan beskrive musikvidenskab. Dette vil jeg gøre ud fra navnet på kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet, hvor jeg blev færdig i august 2012. Den hedder ”Musik, lyd & kommunikation”, og musikvidenskab eksisterer for mig i et samspil mellem disse tre kategorier.

I dette indlæg vil jeg beskrive musikvidenskab ud fra nogle betragtninger omkring begrebet ”musik”, og i næste uge kommer næste blogindlæg, der drejer sig om begrebet lyd. Kommunikation kommer senere, og derefter planlægger jeg at beskrive det forskning, jeg beskæftigede mig med i mit afsluttende speciale.

Musikbegrebet

Det ligger lige for at sige, at musikvidenskab beskæftiger sig med studiet af musik, og intet kunne være mere rigtigt. Musikvidenskab knytter sig på denne måde til en æstetisk forskningsgren, hvor man på samme måde som kunsthistorie og litteraturhistorie er optaget af kunstnere og kunstværker.

Dette studie kan i princippet gå så langt tilbage i historien, som der har været musik til, men dette kan være en vanskelig opklaringsproces, der er influeret af fortidens tanker omkring musik.

Den græske filosof Boëthius, der levede fra 480-524, var af den opfattelse, at der måtte være tre forskellige slags musik. Universets musik, som han mener, er musik, der eksisterer i kraft af ydre elementers bevægelse. Specielt himmellegemers bevægelse, planeter, sol og måne.

Boëthius – en gammel filosof.

Den anden slags musik er for Boëthius den ”menneskelige” musik, en musik der ligesom universets er et udtryk for den harmoni og velklang, der eksisterer i verden. Hvor universets musik for Boëthius er et udtryk for harmoni i verdens gang og årstidernes skiften, er menneskelig musik et udtryk for det indre sjælelivs harmoni. Som nummer tre nævner han endelig den musik, der skabes ved brug af musikinstrumenter.

Når vi kan synes, at Boëthius’ tankegang er løjerlig, er det fordi musik gennem tiderne har haft, og stadig har, en status i vores opfattelsesmåde, der i bund og grund er ubeskrivelig. Willi Apel beskriver musik med et citat fra komponisten Robert Schumann, at ”Der er ikke noget felt hvor det er så vanskeligt at bevise grundbegreberne, som indenfor musikken.”

Schumann fortsætter, at hvor naturvidenskab kan beskrive verden gennem matematik og logik, litteratur og poesi gennem sproget og billedkunst og skulptur tager udgangspunkt i opfattelser af omverdenen, så står musikken alene som en efterladt forældreløs, og man kan ikke spore dens oprindelse til noget fænomen.

Absolut musik og programmusik

Vi kan tale og tænke om musik, men aldrig helt bestemme den, den repræsenterer kun sig selv, og argumenterer ud fra en eksklusiv, indre bestemt logik.

Dette dilemma har haft en relevant position op gennem musikkens historie, med fokus på forskellige problemstillinger. Op gennem det 19. århundrede var musikskribenter og komponister optaget af diskussioner omkring den opfattelse af to modsatrettede musikgenrer, programmusikken og den absolutte musik.

Programmusikken baserede sig på at give en beskrivelse i ord af, hvad musikken drejer sig om, eksempelvis ”De fire årstider” af Vivaldi, ”Sommerfuglen” af danske J. P. E. Hartmann, ”En nat på Bloksbjerg” af Mussorgsky og talrige andre værker. Overfor dette, stod den absolutte musik, der bestræbte sig på at holde ord og beskrivelser adskilt fra musikken, og valgte anonyme titler til kompositionerne.

I Disneyfilmen “Fantasia” er en række klassiske musikstykker sat til tegnefilm, heriblandt Mussorgskys “Nat på Bloksbjerg”, hvor en djævel fremmaner onde ånder.

Musik er alle steder

I det tyvende århundrede er spørgsmålene omkring ‘musikkens væsen’ også blevet behandlet, af flere forskellige komponister, og ofte influeret af avantgardistiske kunstretninger. Dette er for eksempel tilfældet med Karlheinz Stockhausens serielle kompositioner, der involverer tidlige elektroniske instrumenter, og hvor nummerorden og talrækker bestemmer musikken ned til mindste detalje.

Helt anderledes, men også opsigtsvækkende, er John Cages aleatoriske (”tilfældighedsbestemte”) musik. Cage var inspireret af fjernøstens filosofi og livssyn, og Cage og Stockhausen befinder sig i på en måde i hver sin ydergruppe af kompositionsmusik, som det så ud i midten af det 20. århundrede.

Rundt om på jorden eksisterer der millioner af udtryksformer, der alle kan kategoriseres som musik, fra perkussiv, rituel gamelanmusik i Indonesien, over Brahms og Lady Gaga, til bastung, minimalistisk techno på et dansegulv i Aarhus.

Det er efter min mening noget af det mest spændende ved at beskæftige sig med musik. Musik er noget, der på én gang eksisterer som en del af samtlige menneskers liv og kulturelle samvær, og musik er samtidig en manifestation, der kun er i stand til at blive udtrykt gennem sig selv og sit eget, uudgrundelige væsen.

Vil du vide mere?

Jeg har hentet eksempler i dette indlæg fra bogen ”Fra Platon til Stockhausen”, redigeret af Bent Olsen, udgivet på Munksgaard. Bogen består af en række korte tekster fra komponister og filosoffer, og teksterne er kommenteret med forslag til diskussioner eller spørgsmål, eksempelvis til undervisning i gymnasiet. Den har snart 40 år på bagen, men er stadig relevant i dag.