Mogens Pedersøn og dansk musik under Christian IV

Blogindlægget vil i denne uge dreje sig om en del af Danmarks historie, hvor musikken var stærkt repræsenteret. De fleste danskere kender til Christian IV, ikke mindst på grund af den række bygningsværker, han efterlod sig. Han lod mange monumenter og nye bydele opføre, de kendteste er Trinitatis kirke med Rundetårn, Børsen, Nyboder og Christianshavn.

Christian IV blev født 1577, og blev kronet allerede i 1588, hvorefter han regerede til sin død 1648. Han beskrives som en person, der regerede typisk for sin tidsperiode, Renæssancen, med stor pragt, store armbevægelser, og synlig forskel på konge og borger.

Stor og imponerende var han af statur. Men Christian IV var også en mand, der holdt af kunst og musik

Stor og imponerende var han af statur. Men Christian IV var også en mand, der holdt af kunst og musik.

Christian IV lod gerne sin pragt skinne, og ikke blot ved at rejse monumenter, blev hans eftermæle sikret. Christian IV var også en stor kunstelsker, der omgav sig både med billedkunst og med musik. Hans tilgang til kunst var, som den også var i krig, med hensyn til kvinder og med meget andet i hans liv, ambitiøs på grænsen til det overvældende. Han hyrede derfor flere af Europas kendteste komponister til at gæste sit hof.

Englænderen John Dowland var ved hoffet fra 1598-1606. Han kendes især for solosange, sat til lutakkompagnement. Heinrich Schütz er en anden udenlandsk komponist, der virkede ved Christian IV’s hof. Man ved, at han stod for musikken til den vielsesfest, som Christian IV holdt i København for sin ældste søn, prins Christian, i 1634. Prinsen skulle vies til en sydtysk prinsesse, og bryllupsfesten, der kaldtes ”Det store bilager”, varede i 14 dage, og beskrives som danmarkshistoriens største fest: ”Aldrig før eller siden er der blevet holdt så stor en fest i kongeriget, hver hvad angår pragt eller omkostninger.”

mogens pedersøn christian d iv lut chembalo og fløjteEt maleri fra den tid viser tre personer, der spiller musik. Personen til højre har en stor lighed med kongen, og kvinden ved cembaloet kan minde om dronningen. Personen med lutten kan således enten være et portræt af John Dowland, eller det kan være prins Christian.

Mogens Pedersøn

Musikhistorikeren Niels Krabbe har beskrevet Mogens Pedersøns liv, og beskriver ham som interessant ud fra flere kriterier. For det første er Pedersøn den første danske komponist, hvor der er bevaret en større, samlet produktion og en biografi. Derudover er kvaliteten af hans værker således, at han ifølge Krabbe måske er ”den betydeligste danske komponist før gennembruddet for den borgerlige musikkultur i Danmark o. 1800”, altså næsten 200 år efter hans død.

De mest talentfulde musikere blev på den tid sendt på studieophold, til musikkens hovedstad Venedig. Første gang vi hører om Mogens Pedersøn er da han ganske ung i 1599, sammen med den jævnaldrende Hans Nielsen, bliver sendt på et etårigt ophold sammen med den godt 15 år ældre komponist Melchior Borchgrevinck. Her studerer de komposition under kapelmesteren ved Markuskirken, Giovanni Gabrieli. Stillingen som kapelmester skulle i 1613 blive overtaget af den berømte komponist Claudio Monteverdi, der regnes for en af de vigtigste komponister i overgangen mellem renæssance og barok, og en af de første operakomponister, hvilket siger lidt om den prestige, der var ved dette embede.

Pedersøns værker

Efter hjemkomsten rejser Pedersøn endnu engang til Venedig i 1605. Denne gang varer udlandsopholdet i fire år før han igen står ved det danske hof. Med sig har han frugten af sit unge arbejde, en bog med madrigaler, hans ”Libro Primo”, første bog.

Skønt de blev undervist ved kirkens kapelmester, er madrigaler verdslige kompositioner, der dog henter deres forbillede hos de kirkelige motetter. Begge typer af stykker er for sangere, og ofte er det for 5 stemmer. I madrigalerne sætter Pedersøn musik til digte, ofte med tekster om længsel og kærlighed, glæde eller sorg. En god madrigal fanger de følelser, som teksten giver udtryk for, og sætter disse følelser til musik, og ofte ændrer musikken sig for hver enkelt linje eller ved specifikke ord i digtet. Stemningen kan skifte flere gange i løbet af en madrigal.

Efter hjemkomsten rejser Pedersøn til England, hvor han opholder sig ved hoffet 1611-1614. Derefter vender han endeligt tilbage til Danmark, hvor han i 1618 udnævnes til hoffets vicekapelmester, som assistent under Melchior Borchgrevinck.

Lyt til madrigaler fra Christian IV’s hof:

Her er en Spotify liste, hvor der findes indspilninger af musik fra Christian IV’s hof, blandt andet af Pedersøn og Dowland:

“Pratum spirituale”

Udover Libro Primo kender man til hans Libro Secundo fra en afskrift i en engelsk bog. Derudover er Pedersøn forfatter til en samling af kirkelige kompositioner, ”Pratum spirituale” i 1620. Pedersøn dør forholdsvis ung i 1623.

Både indenfor det verdslige og det gejstlige område bliver Mogens Pedersøn beskrevet som en komponist, hvis værker fuldt ud er på højde med, hvad der bliver komponeret af mere kendte komponister i resten af Europa. Han må have været et talent fra en ung alder, og opnår at fuldføre og få fuldt udbytte af den undervisning, tidens bedste lærere giver ham. Der skulle som nævnt gå lang tid, inden Danmark igen er nation for en komponist på linje med Mogens Pedersøn.

Lyt til Mogens Pedersøns gejstlige værker:

Her er nogle videoer fra Youtube, der stammer fra Mogens Pedersøns gejstlige udgivelse Pratum spirituale:

Vil du vide mere?

Tiden omkring Christian d. IV er en spændende tid i danmarkshistorien, og overgangen fra renæssance til barok er spændende rent musikhistorisk. Jeg vil rigtig gerne høre din mening om dette blogindlæg, og du kan skrive en kommentar i feltet herunder. Specielt vil jeg gerne vide, om du er interesseret i at læse mere om historisk musik her på bloggen, eller jeg hellere skulle tage mere nutidige emner op.

Litteraturliste:

Dalsgård, Jens: ”Barokbogen” Systime.
– En introduktionsbog til denne kulturhistoriske periode, med specielt blik på musik.

Dirckinck-Holmfeld, Gregers: ”Christian 4.s København” Politikens Forlag.
– En stor og flot bog med mange illustrationer og temaer.

Holten, Eva og Bo (red.): ”Dansk Musik i tusind år”.
– Programbog udgivet i forbindelse med en række koncerter med Copenhagen Vocal Ensemble Musica Ficta.

Cd’er:

”Music from the time of Christian IV – Song and Harpsichord Music.” AB BIS 1987 & 1988

Pedersøn, Mogens: ”Madrigaler.” Musica Ficta vokalensemble, dirigent Bo Holten. Udg. 2002 Dacapo/Naxos

Musik, lyd & kommunikation (del 1)

En del af formålet med denne blog er at give en beskrivelse af, hvad musikvidenskab er, på en måde, så interesserede kan få en fornemmelse af bredden af dette felt, og hvordan det kan opfattes som relevant i nutidige samfundssituationer.

Jeg vil i dette og to yderligere blogindlæg give mit eget bud på, hvordan man kan beskrive musikvidenskab. Dette vil jeg gøre ud fra navnet på kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet, hvor jeg blev færdig i august 2012. Den hedder ”Musik, lyd & kommunikation”, og musikvidenskab eksisterer for mig i et samspil mellem disse tre kategorier.

I dette indlæg vil jeg beskrive musikvidenskab ud fra nogle betragtninger omkring begrebet ”musik”, og i næste uge kommer næste blogindlæg, der drejer sig om begrebet lyd. Kommunikation kommer senere, og derefter planlægger jeg at beskrive det forskning, jeg beskæftigede mig med i mit afsluttende speciale.

Musikbegrebet

Det ligger lige for at sige, at musikvidenskab beskæftiger sig med studiet af musik, og intet kunne være mere rigtigt. Musikvidenskab knytter sig på denne måde til en æstetisk forskningsgren, hvor man på samme måde som kunsthistorie og litteraturhistorie er optaget af kunstnere og kunstværker.

Dette studie kan i princippet gå så langt tilbage i historien, som der har været musik til, men dette kan være en vanskelig opklaringsproces, der er influeret af fortidens tanker omkring musik.

Den græske filosof Boëthius, der levede fra 480-524, var af den opfattelse, at der måtte være tre forskellige slags musik. Universets musik, som han mener, er musik, der eksisterer i kraft af ydre elementers bevægelse. Specielt himmellegemers bevægelse, planeter, sol og måne.

Boëthius – en gammel filosof.

Den anden slags musik er for Boëthius den ”menneskelige” musik, en musik der ligesom universets er et udtryk for den harmoni og velklang, der eksisterer i verden. Hvor universets musik for Boëthius er et udtryk for harmoni i verdens gang og årstidernes skiften, er menneskelig musik et udtryk for det indre sjælelivs harmoni. Som nummer tre nævner han endelig den musik, der skabes ved brug af musikinstrumenter.

Når vi kan synes, at Boëthius’ tankegang er løjerlig, er det fordi musik gennem tiderne har haft, og stadig har, en status i vores opfattelsesmåde, der i bund og grund er ubeskrivelig. Willi Apel beskriver musik med et citat fra komponisten Robert Schumann, at ”Der er ikke noget felt hvor det er så vanskeligt at bevise grundbegreberne, som indenfor musikken.”

Schumann fortsætter, at hvor naturvidenskab kan beskrive verden gennem matematik og logik, litteratur og poesi gennem sproget og billedkunst og skulptur tager udgangspunkt i opfattelser af omverdenen, så står musikken alene som en efterladt forældreløs, og man kan ikke spore dens oprindelse til noget fænomen.

Absolut musik og programmusik

Vi kan tale og tænke om musik, men aldrig helt bestemme den, den repræsenterer kun sig selv, og argumenterer ud fra en eksklusiv, indre bestemt logik.

Dette dilemma har haft en relevant position op gennem musikkens historie, med fokus på forskellige problemstillinger. Op gennem det 19. århundrede var musikskribenter og komponister optaget af diskussioner omkring den opfattelse af to modsatrettede musikgenrer, programmusikken og den absolutte musik.

Programmusikken baserede sig på at give en beskrivelse i ord af, hvad musikken drejer sig om, eksempelvis ”De fire årstider” af Vivaldi, ”Sommerfuglen” af danske J. P. E. Hartmann, ”En nat på Bloksbjerg” af Mussorgsky og talrige andre værker. Overfor dette, stod den absolutte musik, der bestræbte sig på at holde ord og beskrivelser adskilt fra musikken, og valgte anonyme titler til kompositionerne.

I Disneyfilmen “Fantasia” er en række klassiske musikstykker sat til tegnefilm, heriblandt Mussorgskys “Nat på Bloksbjerg”, hvor en djævel fremmaner onde ånder.

Musik er alle steder

I det tyvende århundrede er spørgsmålene omkring ‘musikkens væsen’ også blevet behandlet, af flere forskellige komponister, og ofte influeret af avantgardistiske kunstretninger. Dette er for eksempel tilfældet med Karlheinz Stockhausens serielle kompositioner, der involverer tidlige elektroniske instrumenter, og hvor nummerorden og talrækker bestemmer musikken ned til mindste detalje.

Helt anderledes, men også opsigtsvækkende, er John Cages aleatoriske (”tilfældighedsbestemte”) musik. Cage var inspireret af fjernøstens filosofi og livssyn, og Cage og Stockhausen befinder sig i på en måde i hver sin ydergruppe af kompositionsmusik, som det så ud i midten af det 20. århundrede.

Rundt om på jorden eksisterer der millioner af udtryksformer, der alle kan kategoriseres som musik, fra perkussiv, rituel gamelanmusik i Indonesien, over Brahms og Lady Gaga, til bastung, minimalistisk techno på et dansegulv i Aarhus.

Det er efter min mening noget af det mest spændende ved at beskæftige sig med musik. Musik er noget, der på én gang eksisterer som en del af samtlige menneskers liv og kulturelle samvær, og musik er samtidig en manifestation, der kun er i stand til at blive udtrykt gennem sig selv og sit eget, uudgrundelige væsen.

Vil du vide mere?

Jeg har hentet eksempler i dette indlæg fra bogen ”Fra Platon til Stockhausen”, redigeret af Bent Olsen, udgivet på Munksgaard. Bogen består af en række korte tekster fra komponister og filosoffer, og teksterne er kommenteret med forslag til diskussioner eller spørgsmål, eksempelvis til undervisning i gymnasiet. Den har snart 40 år på bagen, men er stadig relevant i dag.