Sommerferieprojekt – sangskrivning

Et kort indlæg med et par updates og gode nyheder. Jeg er blevet ansat som timelærer i musik ved Samsøgade Skole i Aarhus C, i et vikariat der strækker sig over et halvt år. Et besøg hos en ven, der til daglig arbejder som musiklærer i folkeskolen, gav rigelig inspiration, og blod på tanden, til hvad, jeg kan tilbyde de 2.-klasser, der venter efter sommerferien. Jeg vil bruge en del tid i sommeren på at planlægge forløbet.

Håber også på flere privatelever her i hjemmet i Lystrup, og har for nylig hjulpet en elev med optagelsesprøven til Musikvidenskabsstudiet. Det var et sjovt forløb, hvor vi både kom omkring sang- og klaverstykkerne, eleven havde valgt, og jeg underviste i hørelære, indstudering af sekunda vista-stykket, klappede rytmer og sang bladsang. Et intensivt forløb, og jeg var glad, da jeg fik at vide, at eleven havde fået besked på stedet om, at optagelsesprøven var klart bestået.

Desuden glæder jeg mig til at starte som bassanger i Viby Kirke, hvor jeg har fået stilling fra 6/7. 

Et andet af sommerens projekter vil være, at begynde at optage videoer til youtube, hvor jeg fremfører og fortæller lidt om forskellige stykker musik, som jeg synes er fantastisk, og samtidig vil jeg forklare lidt om musikkens begreber. Med andre ord en rigtig Youtube Kanal, i stil efter Chris Zoupas, men med udgangspunkt i mit eget musikalske ståsted.

Til sidst her i indlægget vil jeg fortælle, at jeg som mange andre kæmper med at få skrevet mit eget musik og få noget kreativt stablet på benene. Dette kan både være singer/songwriter, rock eller progressivt metal, og jeg elsker både at skrive tekst og lave musik. Det kniber med at få de to ting til at hænge sammen, og jeg ved at vejen er lang endnu. Men jeg prøver at nå lidt hver dag, og har blandt andet lånt bogen “Kogebog for sangskrivere” af Annette Bjergfeldt, som jeg har fået anbefalet at bruge.

For tiden lytter jeg mest til: Megadeth, Triptykon og Richard Thompson, og ellers sætter jeg en lydbog på. 

Lige nu er jeg mest glad for: At vi har fået persienner op i arbejdsværelset, så jeg kan arbejde om eftermiddagen uden helt at dø af varme, samt Copenhell.

Hej og god sommer

Peter

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s