Mogens Pedersøn og dansk musik under Christian IV

Blogindlægget vil i denne uge dreje sig om en del af Danmarks historie, hvor musikken var stærkt repræsenteret. De fleste danskere kender til Christian IV, ikke mindst på grund af den række bygningsværker, han efterlod sig. Han lod mange monumenter og nye bydele opføre, de kendteste er Trinitatis kirke med Rundetårn, Børsen, Nyboder og Christianshavn.

Christian IV blev født 1577, og blev kronet allerede i 1588, hvorefter han regerede til sin død 1648. Han beskrives som en person, der regerede typisk for sin tidsperiode, Renæssancen, med stor pragt, store armbevægelser, og synlig forskel på konge og borger.

Stor og imponerende var han af statur. Men Christian IV var også en mand, der holdt af kunst og musik

Stor og imponerende var han af statur. Men Christian IV var også en mand, der holdt af kunst og musik.

Christian IV lod gerne sin pragt skinne, og ikke blot ved at rejse monumenter, blev hans eftermæle sikret. Christian IV var også en stor kunstelsker, der omgav sig både med billedkunst og med musik. Hans tilgang til kunst var, som den også var i krig, med hensyn til kvinder og med meget andet i hans liv, ambitiøs på grænsen til det overvældende. Han hyrede derfor flere af Europas kendteste komponister til at gæste sit hof.

Englænderen John Dowland var ved hoffet fra 1598-1606. Han kendes især for solosange, sat til lutakkompagnement. Heinrich Schütz er en anden udenlandsk komponist, der virkede ved Christian IV’s hof. Man ved, at han stod for musikken til den vielsesfest, som Christian IV holdt i København for sin ældste søn, prins Christian, i 1634. Prinsen skulle vies til en sydtysk prinsesse, og bryllupsfesten, der kaldtes ”Det store bilager”, varede i 14 dage, og beskrives som danmarkshistoriens største fest: ”Aldrig før eller siden er der blevet holdt så stor en fest i kongeriget, hver hvad angår pragt eller omkostninger.”

mogens pedersøn christian d iv lut chembalo og fløjteEt maleri fra den tid viser tre personer, der spiller musik. Personen til højre har en stor lighed med kongen, og kvinden ved cembaloet kan minde om dronningen. Personen med lutten kan således enten være et portræt af John Dowland, eller det kan være prins Christian.

Mogens Pedersøn

Musikhistorikeren Niels Krabbe har beskrevet Mogens Pedersøns liv, og beskriver ham som interessant ud fra flere kriterier. For det første er Pedersøn den første danske komponist, hvor der er bevaret en større, samlet produktion og en biografi. Derudover er kvaliteten af hans værker således, at han ifølge Krabbe måske er ”den betydeligste danske komponist før gennembruddet for den borgerlige musikkultur i Danmark o. 1800”, altså næsten 200 år efter hans død.

De mest talentfulde musikere blev på den tid sendt på studieophold, til musikkens hovedstad Venedig. Første gang vi hører om Mogens Pedersøn er da han ganske ung i 1599, sammen med den jævnaldrende Hans Nielsen, bliver sendt på et etårigt ophold sammen med den godt 15 år ældre komponist Melchior Borchgrevinck. Her studerer de komposition under kapelmesteren ved Markuskirken, Giovanni Gabrieli. Stillingen som kapelmester skulle i 1613 blive overtaget af den berømte komponist Claudio Monteverdi, der regnes for en af de vigtigste komponister i overgangen mellem renæssance og barok, og en af de første operakomponister, hvilket siger lidt om den prestige, der var ved dette embede.

Pedersøns værker

Efter hjemkomsten rejser Pedersøn endnu engang til Venedig i 1605. Denne gang varer udlandsopholdet i fire år før han igen står ved det danske hof. Med sig har han frugten af sit unge arbejde, en bog med madrigaler, hans ”Libro Primo”, første bog.

Skønt de blev undervist ved kirkens kapelmester, er madrigaler verdslige kompositioner, der dog henter deres forbillede hos de kirkelige motetter. Begge typer af stykker er for sangere, og ofte er det for 5 stemmer. I madrigalerne sætter Pedersøn musik til digte, ofte med tekster om længsel og kærlighed, glæde eller sorg. En god madrigal fanger de følelser, som teksten giver udtryk for, og sætter disse følelser til musik, og ofte ændrer musikken sig for hver enkelt linje eller ved specifikke ord i digtet. Stemningen kan skifte flere gange i løbet af en madrigal.

Efter hjemkomsten rejser Pedersøn til England, hvor han opholder sig ved hoffet 1611-1614. Derefter vender han endeligt tilbage til Danmark, hvor han i 1618 udnævnes til hoffets vicekapelmester, som assistent under Melchior Borchgrevinck.

Lyt til madrigaler fra Christian IV’s hof:

Her er en Spotify liste, hvor der findes indspilninger af musik fra Christian IV’s hof, blandt andet af Pedersøn og Dowland:

“Pratum spirituale”

Udover Libro Primo kender man til hans Libro Secundo fra en afskrift i en engelsk bog. Derudover er Pedersøn forfatter til en samling af kirkelige kompositioner, ”Pratum spirituale” i 1620. Pedersøn dør forholdsvis ung i 1623.

Både indenfor det verdslige og det gejstlige område bliver Mogens Pedersøn beskrevet som en komponist, hvis værker fuldt ud er på højde med, hvad der bliver komponeret af mere kendte komponister i resten af Europa. Han må have været et talent fra en ung alder, og opnår at fuldføre og få fuldt udbytte af den undervisning, tidens bedste lærere giver ham. Der skulle som nævnt gå lang tid, inden Danmark igen er nation for en komponist på linje med Mogens Pedersøn.

Lyt til Mogens Pedersøns gejstlige værker:

Her er nogle videoer fra Youtube, der stammer fra Mogens Pedersøns gejstlige udgivelse Pratum spirituale:

Vil du vide mere?

Tiden omkring Christian d. IV er en spændende tid i danmarkshistorien, og overgangen fra renæssance til barok er spændende rent musikhistorisk. Jeg vil rigtig gerne høre din mening om dette blogindlæg, og du kan skrive en kommentar i feltet herunder. Specielt vil jeg gerne vide, om du er interesseret i at læse mere om historisk musik her på bloggen, eller jeg hellere skulle tage mere nutidige emner op.

Litteraturliste:

Dalsgård, Jens: ”Barokbogen” Systime.
– En introduktionsbog til denne kulturhistoriske periode, med specielt blik på musik.

Dirckinck-Holmfeld, Gregers: ”Christian 4.s København” Politikens Forlag.
– En stor og flot bog med mange illustrationer og temaer.

Holten, Eva og Bo (red.): ”Dansk Musik i tusind år”.
– Programbog udgivet i forbindelse med en række koncerter med Copenhagen Vocal Ensemble Musica Ficta.

Cd’er:

”Music from the time of Christian IV – Song and Harpsichord Music.” AB BIS 1987 & 1988

Pedersøn, Mogens: ”Madrigaler.” Musica Ficta vokalensemble, dirigent Bo Holten. Udg. 2002 Dacapo/Naxos

Advertisements

Julens musik, man selv kan spille

Juletid er en tid med masser af musik og sange. Folk tager til koncerter og nyder julemusik, og selv familier der ikke normalt synger, tager livtag med salmer og sange om aftenen den 24. december.

Selv brugte jeg julen til at øve mig på mit nye klaver, og skønt jeg stadig er lidt rusten elsker jeg at øve og de udfordringer, der er i at møde nye stykker musik. Udover de kendteste sange, som jeg spillede fra noder i sangbøger, gik jeg på jagt i Hovedbiblioteket udstillingshylde, der var dedikeret til højtiden. Her fandt jeg tre noder, som jeg vil anbefale. De har det til fælles, at de præsenterer julens musik på en anden måde end man måske er vant til det.

Julens musik – fantasier og sange
Udg. af Wilhelm Hansen – Musik Forlag

Julens musik - fantasier og sange

Denne nodesamling udkom første gang i 1901. Den indeholder fortrinsvis fantasier over kendte, danske salmer og sange, blandt andet ”Et barn er født i Bethlehem”, ”Julen har bragt velsignet bud” og ”Højt fra træets grønne top”. Her har komponisterne Walther Schrøder, L. Birkedal-Barfod og Emil Juel-Frederiksen altså skrevet fantasier, stykker der bruger de kendte melodier, men omfortolker dem eller sætter dem i nye omgivelser. Mens man spiller stykket igennem, kan man genkende melodien, og musikken bevæger sig aldrig langt væk fra udgangspunktet.

Bogen indeholder foruden fantasierne også et par sange samt originale stykker, der ikke er bygget over andre melodier, blandt andet en sang fra ”Nøddebro Præstegård” og stykket ”Juleklokkerne” af Niels W. Gade. Hæftet oser med andre ord af nostalgi og romantisk stemning.

Fantasierne er forholdsvis korte, og skulle ikke være nogen stor udfordring for en øvet pianist. Hvis man som jeg selv er let øvet, og måske har spillet klaver et par år, er det en underholdende måde at spille julens sange på. Musikken får mere liv af ikke kun at være vers der bliver gentaget, og selvom det kan argumenteres, at det måske ikke er store kunstværker, har jeg haft stor fornøjelse ved at spille denne bogs versioner af kendte julesange.

”We Wish You A Jazzy Christmas” af Bill Readdy
Udg. af Schott & Co., London 2001

We Wish You A Jazzy Christmas

I samme genre af noder findes denne bog. Her er det rytmisk musik, som disse amerikanske julesange udsættes for. Arrangøren har brugt et væld af forskellige stilarter indenfor spektret af såkaldt afroamerikansk musik. Der bliver både præsenteret jazzstilarterne swing, boogie og ragtime, og derudover reggae, latin og noget nær disco.

Denne store spredning, hvor flere af stilarterne kun bruges en enkelt gang, samt bogens lille format (16 s.) gør, at det nogle gange virker mere som eksempler på, hvordan man kunne udsætte sange for denne nye stilart, end at stykkerne egentlig er helt færdige og konkrete. De korte sange er dog ofte opfindsomt lavet.

Denne bogs styrke er, at den med simple midler i form af klaverudsættelsen viser hvordan musikken i de forskellige stilarter fremstår og bruges. Dette er godt, hvis man selv er interesseret i at arrangere stykker, og specielt de jazzede akkordklange sidder lige i øjet.

“25 salmer i romantisk udsættelse – harmoniseret af Henrik Metz”
Edition Wilhelm Hansen

25 salmer i romantisk udsættelse

Er man en familie eller anden flok mennesker, der holder af at synge, er denne bog oplagt at bruge. Her er 25 af de kendteste danske salmer, udsat for fire stemmer, og med klaversystem nedenunder. Blandt andet de to salmer ”Dejlig er jorden” og ”Blomstre som en Rosengård”, der ofte synges til jul.

I starten af bogen skriver forfatteren, at udsættelserne er tænkt som alternativt supplement til den danske koralbog. På denne måde er bogen god værdi for pengene, for den er kortere og har mange af de populæreste salmer. Ingen af sangene fylder mere end en dobbeltside, og med store noder og tekst skrevet på er den nærliggende at bruge, hvis man vil øve sig i at synge sammen, i op til fire stemmer.

Musik, Lyd og Kommunikation del 3 – Kommunikation

I sidste del af denne serie beskrev jeg, hvordan vi oplever musik i vores hverdag, gennem medier og underholdning, ofte uden at vi er bevidste om det. I dette tredje, og foreløbig sidste indlæg, vil jeg beskrive musik og musikvidenskabelige aspekter omkring kommunikationsforhold, og sociale udvekslinger i forbindelse med musik.

Dette indlæg behandler lidt mere komplicerede problemstillinger end de tidligere to. Læsere er altid velkomne til at lægge en kommentar eller et spørgsmål til mig i bunden af teksten.

”Vi skal se X-faktor!”

Langt det meste af den musik, vi oplever, gør vi stadig ved at foretage et bevidst valg, og tilvælge det. Det sker både når vi sætter musik på, når vi tænder for radioen, eller når vi er samlet med familie foran fjernsynet til X-faktor fredag aften.

X-faktor og lignende musikalske begivenheder er eksempler på, hvordan vi kommunikerer omkring musik, og denne type programmer skaber ofte en del omtale, både foran fjernsynet og hjemme. Hvem skal vinde? Var det de rigtige, der vandt eller tabte? Lød det godt eller skidt?

De mange musikudsendelser på TV lader os bestemme, hvilke sangere der klarer sig bedst i aftenens show.

Måden, vi snakker om musik på, er altid knyttet til vores personlige smag. En del af grunden til dette kan siges at være fordi, at musik ikke bygger på noget beviseligt fakta eller på et ydre, fysisk sandhedskriterium, som det blev beskrevet i del 1 af denne serie. Vi kan blive ved med at tale om hvem der er bedst – Mozart, Miles Davis eller Metallica – til evig tid, uden at det på nogen måde kan være muligt at komme med et endegyldigt bevis, eller overhovedet at opstille kriterier, der ikke kan siges, også at være bundet op på personlige smagsforhold.

Musik og smag

Samtidigt elsker vi at snakke om musik, og mennesker kan diskutere engageret, ligefrem skændes, om forskelle på egne og andres musikalske præferencer. Vi opfatter os selv gennem den musik vi hører, den er en del af vores identitet. Ligesom med et fodboldhold, kan fans blive grebet af et rockband, og opbygge en del af deres identitet gennem denne interesse. Der er knyttet erindring til musik, og vi bruger musiktekster og sange til at sætte ord på følelser og minder.

Teenagere, der er i færd med at definere sig selv, bruger meget ofte musik og musikalske subkulturer til at definere sig selv, og markere hvem de er overfor omverdenen. ”Hvilken musik hører du?” er ofte et åbningsspørgsmål blandt unge, og har været første skridt i opbygningen af mange venskaber.

Stort, poset tøj og hættetrøje. Traditionelt har det været let at genkende en hiphopfan i gadebilledet.

Ofte er det muligt at se på tøjstil og lignende, om en teenager hører techno, metal eller hiphop. Op gennem den rytmiske musiks historie har der længe været en overordnet skelnen mellem popmusik og rockmusik, og er til dels muligt at inddele rytmisk musik i disse to ’modpoler’ i dag.

En kort og meget simpel definition af forskellen mellem pop og rock er ikke let, men meget popmusik drejer sig om enkelte kunstnere, soloartister eller stjerner, og om disse sangeres musikalske stil og optræden, hvorimod rocken har bandet som omdrejningspunkt, hvor det vigtige i definitionen er, at rockbandet selv skriver deres egne sange.

En moderne præsentation af fænomener omkring popmusik og rockmusik vil være et af de emner, denne blog senere hen vil kunne tage op. Specielt eftersom denne grovkornede opdeling i dag virker bedaget, og ofte forplumrer en musikalsk beskrivelse, mere end de forklarer.

Stil og Genre

Langt mere givende er det, set ud fra et musikvidenskabeligt synspunkt, at fokusere på en definition af, hvad vi mener, når vi omtaler musik ud fra stile og genrer. Musikalske stilarter bliver i en håndbog om musikvidenskab beskrevet som relaterende sig til et identitetskoncept. Stil relaterer sig til enten en komponist eller en musikudøver, og til alt det, der kan beskrives som forhold mellem denne persons musik og anden musik. Man kan sige, at Beethovens symfonier anvendte en form og en besætning, der ikke var set før i historien, man kan sige at Eric Clapton spiller elektrisk guitar på en anden måde end Jimi Hendrix, eller man kan sige at Metallica ændrede stil i løbet af 1990erne, set i forhold til andre thrashmetal bands på dette tidspunkt.

Musikalske genrer er derimod et ganske andet udgangspunkt for en definition. I stedet for en grov inddeling af musik, som det er sket mellem pop og rock, er der i nyere musikvidenskab teorier, der definerer genrebegreber ud fra andre parametre. Genrer kan siges at beskrive omgangen med musikken, end den forsøger at beskrive og opdele selve musikken. Jeg mener, at genreinddelingen sker ud fra hensyntagen til to grundlæggende principper: et socialt aspekt, omhandlende samvær og gruppedannelse, og et økonomisk, omhandlende produktion og markedsføring.

Genre og sociale aspekter

De sociale aspekter spiller naturligt nok en stor rolle i forbindelse med musikalske genrer. Er musikken noget, man danser til? Lytter til alene, eller i selskab med andre? Er det musik, der er bedst på plade, eller bedst live? I en genremæssig analyse af musikformer knytter der sig omgangsformer, værdier og forskellige praksisser – der er vedtagne måder at opføre sig på indenfor klassisk, jazz og pop, og man skal være bevidst om dette, hvis man skal være en del af musiksituationen.

Genrebegrebet er også meget udbredt indenfor litteraturstudier. Både her og i musik er det blevet fremført, at genre kan defineres som en ’kontrakt’, der indforstået skrives mellem afsender og modtager, musiker og lytter. En konsekvens af dette er også, at denne kontrakt kan brydes. Specielt i dag er det muligt for lyttere i højere grad at præge musikopfattelsen, lave egne remix og fortolkninger der hurtigt kan udbredes, eller det er muligt for musikeren at bevæge sig på tværs af genredefinitioner eller blande genrerne for at pleje sit eget personlige udtryk og udvide sin stil, og personlig stil og genremæssige konventioner vandrer hånd i hånd gennem den musikalske verden.

Markedsføring gennem genre

Opfattelsen af genrer som udtryk for social omgang med musik indebærer også en analyse af, at det ikke kun er den enkelte musiker, der skaber musikken. Den virtuelle kontrakt der skrives, har en lang række modtagere, der hver har deres forventninger til musikken, men også en lang række afsendere.

En af de vigtigste faktorer i denne henseende er pladeselskaber, og de ansatte, der har til opgave at varetage den musik, musikerne skaber, og søge at få bedst muligt økonomisk udbytte af det, på musikernes vegne. Det har også traditionelt været pladeselskaber, der lægger ud for investeringen ved at indspille en plade. Udbuddet af musikken, gennem salg af plader, koncerter og andre aktiviteter, skal derfor som minimum give overskud.

Af denne grund er en vigtig faktor for pladeselskabet, at musikken henvender sig til det korrekte publikum. Genrer er her en vigtig del af denne markedsføring. Forbrugere, der ønsker en bestemt slags musik, skal hurtigt kunne finde ud af, hvor de skal lede, og pladeforretninger og online-butikker bruger klassificerende ord, der inddeler musikken. På denne måde kan det siges, at både musikindustrien, musikere og forbrugere, er med til at påvirke, hvordan genrer opstår og transformeres.

Med så stort et udvalg der findes i pladebutikker, er det vigtigt med en inddeling, for at kunderne ved hvor de skal lede. Denne inddeling sker ud fra genre.

Musik og politik

Et sidste eksempel på musikalsk kommunikation er dér hvor musik anvendes til at udtrykke holdninger omkring samfundet. Det sker tit, med større eller mindre gennemslagskraft, og det er ofte både en kombination af, hvem der udtrykker sig, og budskabet, for at det rammer. Visse musikere udråbes som fortalere for en (ungdoms-)generation og dets synspunkter, mens andres budskaber negligeres, og det afhænger meget af musikmodtageren, om budskabet opfattes som seriøst eller ej.

Pink - Dear Mr. President

Sangerinden Pink udgav i 2006 sangen “Dear Mr. President” i et samarbejde med gruppen Indigo Girls. Sangen blev præsenteret som et åbent brev til George W. Bush, USA’s daværende præsident.

Musikere rundt omkring i verden kan opleve at blive anklaget for at deres musik er skadelig. Dette har medført søgsmål og retssager, når visse dele af samfundet har følt sig forulempet af andres musik, fra Judas Priest og Lady Gaga i USA til Pussy Riot i Rusland. Endelig er der musikere der er blevet eller risikerer fængsling, for eksempel på grund af at de tilhører et undertrykt mindretal. Organisationen Freemuse arbejder for at bekæmpe undertrykkelse og censur af musikere.

Vil du vide mere?

Jeg har taget mine beskrivelser af stil og genre fra bøgerne ”Musicology – The Key Concepts” af David Beard og Kenneth Gloag (Routledge 2005), og ”Popular Music – The Key Concepts” af Roy Shuker (2nd ed. Routledge 2005), samt opslaget ”Genre”, skrevet af Jim Samson, fra det digitale opslagsværk Grove Music Online.

De bøger om genreteori, jeg har anvendt, er ”Music Genres and Corporate Cultures” af Keith Negus (Routledge 1999) og ”Genre in Popular Music” af Fabian Holt (University of Chicago Press 2007).

Organisationen Freemuse kan findes på www.freemuse.org

Tak for denne gang!

Med dette indlæg konkluderes temaet om introduktion til musikvidenskab. Har du ønsker til fremtidige emner, det kunne være spændende at tage op, er du altid velkommen til at skrive en kommentar her på siden, eller sende en mail til peterellermann@gmail.com

Musik, lyd og kommunikation – Del 2 – Lyd

Dette er andet indlæg i en serie på tre, der har til formål at introducere læseren til positioner, områder og problemstillinger indenfor nutidig musikvidenskab. I dette andet indlæg vil jeg beskrive musikvidenskab ud fra betragtninger omkring lyd. Dette knytter sig til, som fortalt i del 1, at jeg har gået på kandidatuddannelsen ”Musik, lyd og kommunikation” på Aarhus Universitet. I næste uge vil jeg bringe tredje og foreløbig sidste del, om musik som kommunikation.

Akustik og audiologi

Musik består af lyd, så naturligvis er et studie af musik også samtidig et studie af lyd. Men oftest fokuserer musikvidenskab først og fremmest på helheden og enheden i musikværket, og på hvordan det kan analyseres og indsættes i en kontekst.

Studiet af lyd i musikstykker sker ved at musikforskeren ’stiller skarpt’ på noget andet end musikken, på den fysiske manifestation, i stedet for på meningen. Dette kan ske i undersøgelser af akustik, der sker ved at undersøge rum, eller af klang, såkaldt audiologiske studier, hvor man undersøger enten musikindspilninger eller instrumenter, med mekanisk eller elektronisk måleudstyr, eller undersøger lytterens neurologiske påvirkning ved hjerneskanninger og lignende.

Musikvidenskab, der er en humanistisk disciplin, har på mit studie ikke brugt stor plads på disse forskningsområder, som er mere naturvidenskabelige eller fysiologisk anlagte. I denne artikel vil jeg i stedet give eksempler på, hvordan lyd, præpareret og æstetisk udformet, kan siges at være en del af vores hverdag, ofte uden vi er klar over det. Eller med andre ord: hvordan man kan opleve at befinde sig i en musikalsk, eller lydmæssigt æstetisk, situation, uden det er sket for musikoplevelsens skyld.

Film og spænding

Et af de steder, hvor musik spiller en kæmpe rolle, uden at have hovedrollen, er i spillefilm. Det er vanskeligt at forestille sig film, der ikke indeholder et underliggende lydspor, med både lyde og musik.

Lydsporet i film er interessant at studere. I mange situationer er lydene manipulerede eller præparerede, og bliver udsat for efterbehandling i et studie. Stemmer lyder som om de er tættere på os, end de egentlig er, ekkoer og pludselige drøn er voldsommere, og maskinstøj kan pludselig forsvinde, når lyden ikke længere er relevant for handlingen.

Specielt i spændingsfilm og skrækfilm er denne effekt blevet udnyttet. En spændt atmosfære bliver markeret af en lyd, der starter nærmest subliminært, uhørligt. Tonen ændres og forøges i styrke, og flere kommer til, i takt med at spændingen stiger, indtil den pludselig og dramatisk forløses. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget af handlingen man kan udlede, og hvor stor en fornemmelse man kan få for filmens helhed, når man øger sit fokus på lydsporets måde at indgå i fortællingen på.

Aliens

I filmene om Aliens bliver der brugt mange effekter i lydsporet, for at opbygge spænding og beskrive handlingen.

Computerspil og virkelighed

I filmen optræder lydsporet som en vigtig indikator for handlingen. Når handlingen er fremskredet, og spændingen er på sit højeste, er intensiteten det også, både i musik og lyd.

I computerspil er kontrollen over fremskridningen af handlingen overladt til spilleren. Derfor er det nødvendigt, at lydsporet fungerer på en anden måde. Når spilleren foretager noget, der er givende for spillet, og som hjælper handlingen fremad, udsender spillet en lyd der opfattes som positivt. Foretager spilleren sig noget meningsløst, eller begår en fejl, udsender spillet en negativ lyd. Pacman bliver ædt af et spøgelse til lyden af stor jammer, og man må starte forfra.

Pacman

Selvom spillet er gammelt og kan synes primitivt, har lydene i Pacman og andre computerspil klare formål, og spiller en stor rolle i brugen af spillet.

Denne lille analyse fortæller os to ting om computerspillets formål. Vi skal blive gode til at spille det, lære at udnytte spillets muligheder, for at undgå at dø. Men vi bliver samtidig også manipuleret til at spille i længere tid, ved at blive fodret med en lind strøm af små, klingende succesoplevelser. Vi mærker dem ikke fysisk, men vores ører opfatter de positivt ladede lyde, og vores hjerne udleder deraf, at dette er godt at gøre, og holder os fast i spillet.

Denne form for adfærdsregulering kan sammenlignes med aber eller andre forsøgsdyr, der modtager en godbid når de gør noget godt. Men det er en helt almindelig del af vores verden. I tog, elevatorer og mange andre steder møder vi positive lydsignaler, der har til formål at regulere vores adfærd, og fortælle os at intet negativt er sket. Samtidigt har den gode lyd utvivlsomt en pædagogisk indvirkning på os, og vi kan udnytte den positivt i mange formål, for eksempel i undervisning, i lege eller på arbejdspladsen.

Jagten på den gode lyd

Firmaer over hele verden (i Danmark blandt andet firmaet Sonic Minds) fokuserer på at skabe god lyd for deres kunder. Dette kan være firmaer der ønsker at systematisere og optimere deres lydlige identitet, overfor deres kunder og andre interessenter. En optimal lydidentitet sker via en kortlægning af alle de steder, hvor kunder og andre møder lyd, og derefter et gennemgående design af en lydmæssig identitet. Firmaet redesigner for eksempel den musik der spilles i butikker, ventemusikken i firmaets telefoner, musik og lydelementer på firmaets hjemmeside, eller designer lydlogoer – det, der før hed ”jingles” – til brug i reklamer.

Specielt musik og lyd i TV-reklamer er interessant her. Her har der i den seneste tid været et øget fokus på, hvordan firmaer effektivt kan skabe en lydoplevelse, der kan brande – eller måske ”brændemærke” – deres produkt på forbrugeren. Lydene i reklamer afhænger af, hvem produktet henvender sig til. I en reklame for et nyt køkken, eller andre varer der kræver investering, eller som har præg af luksus, bliver alle unødvendige lyde skåret fra. Her hersker roen, eftertænksomheden, og det rolige lydbillede ægger, og opfordrer kunden til at træffe ’det rette valg’.

I næste reklamefilm er det pludselig anderledes. Her bræges der en åndssvag sang ud, på højeste lydniveau. Når jeg dagen efter går forbi Føtex eller lignende, opdager jeg at reklamen har virket, for uden at ville det, fremstår sangen for mit indre øre. Her er ingen ’less-is-more’-æstetik, her gælder det om at lokke så mange som muligt til, og lydsidens umiddelbarhed bærer præg af det.

På samme måde som i analysen af filmens lydspor, kan et studie af lyden i reklamefilm afsløre for os, hvad det er, der i virkeligheden er på færde. Hvem henvender reklamen sig til? Hvilken type produkt er der tale om? Hvilke drømme knytter sig til produktet?

TV-reklame

TV-reklamer har et budskab, der skal opfattes af seerne. Her er det vigtigt for reklameskaberne, at lyden har den rigtige effekt.

Overalt hvor vi færdes, bliver vi mødt med lyd. I fremtiden, som kan være tættere på os, end vi tror, er det min overbevisning, at vi vil møde mere designet lyd, flere lydsignaturer og lydlogoer, og mere positiv adfærdsregulering gennem præpareret lyd. Både indenfor forretningsliv, underholdning og undervisning.

Vil du vide mere?

Lektor ved Aarhus Universitet Ansa Lønstrup har udgivet bogen ”Stemmen og øret” (Forlaget Klim, 2004). Her sætter hun fokus ved den menneskelige stemme og lydoplevelser fra vores hverdag, blandt andet i moderne teater og film.

Bogen ”Music, Sound and Multimedia” (ed. Jamie Sexton, Edinburgh University Press, 2007) indeholder flere artikler omkring musik og lyd i andre, fortrinsvist elektroniske, medier. Her er blandt andet artikler om lyd og musik i computerspil.

Danskeren Martin Lindstrøm har udgivet en række bøger omkring branding og forbrugermanipulation, blandt andet bogen Brand Sense (Free Press), der opfordrer firmaer til at appellere til flere sanser end bare synet i reklame- og salgs-situationer.

Musik, lyd & kommunikation (del 1)

En del af formålet med denne blog er at give en beskrivelse af, hvad musikvidenskab er, på en måde, så interesserede kan få en fornemmelse af bredden af dette felt, og hvordan det kan opfattes som relevant i nutidige samfundssituationer.

Jeg vil i dette og to yderligere blogindlæg give mit eget bud på, hvordan man kan beskrive musikvidenskab. Dette vil jeg gøre ud fra navnet på kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet, hvor jeg blev færdig i august 2012. Den hedder ”Musik, lyd & kommunikation”, og musikvidenskab eksisterer for mig i et samspil mellem disse tre kategorier.

I dette indlæg vil jeg beskrive musikvidenskab ud fra nogle betragtninger omkring begrebet ”musik”, og i næste uge kommer næste blogindlæg, der drejer sig om begrebet lyd. Kommunikation kommer senere, og derefter planlægger jeg at beskrive det forskning, jeg beskæftigede mig med i mit afsluttende speciale.

Musikbegrebet

Det ligger lige for at sige, at musikvidenskab beskæftiger sig med studiet af musik, og intet kunne være mere rigtigt. Musikvidenskab knytter sig på denne måde til en æstetisk forskningsgren, hvor man på samme måde som kunsthistorie og litteraturhistorie er optaget af kunstnere og kunstværker.

Dette studie kan i princippet gå så langt tilbage i historien, som der har været musik til, men dette kan være en vanskelig opklaringsproces, der er influeret af fortidens tanker omkring musik.

Den græske filosof Boëthius, der levede fra 480-524, var af den opfattelse, at der måtte være tre forskellige slags musik. Universets musik, som han mener, er musik, der eksisterer i kraft af ydre elementers bevægelse. Specielt himmellegemers bevægelse, planeter, sol og måne.

Boëthius – en gammel filosof.

Den anden slags musik er for Boëthius den ”menneskelige” musik, en musik der ligesom universets er et udtryk for den harmoni og velklang, der eksisterer i verden. Hvor universets musik for Boëthius er et udtryk for harmoni i verdens gang og årstidernes skiften, er menneskelig musik et udtryk for det indre sjælelivs harmoni. Som nummer tre nævner han endelig den musik, der skabes ved brug af musikinstrumenter.

Når vi kan synes, at Boëthius’ tankegang er løjerlig, er det fordi musik gennem tiderne har haft, og stadig har, en status i vores opfattelsesmåde, der i bund og grund er ubeskrivelig. Willi Apel beskriver musik med et citat fra komponisten Robert Schumann, at ”Der er ikke noget felt hvor det er så vanskeligt at bevise grundbegreberne, som indenfor musikken.”

Schumann fortsætter, at hvor naturvidenskab kan beskrive verden gennem matematik og logik, litteratur og poesi gennem sproget og billedkunst og skulptur tager udgangspunkt i opfattelser af omverdenen, så står musikken alene som en efterladt forældreløs, og man kan ikke spore dens oprindelse til noget fænomen.

Absolut musik og programmusik

Vi kan tale og tænke om musik, men aldrig helt bestemme den, den repræsenterer kun sig selv, og argumenterer ud fra en eksklusiv, indre bestemt logik.

Dette dilemma har haft en relevant position op gennem musikkens historie, med fokus på forskellige problemstillinger. Op gennem det 19. århundrede var musikskribenter og komponister optaget af diskussioner omkring den opfattelse af to modsatrettede musikgenrer, programmusikken og den absolutte musik.

Programmusikken baserede sig på at give en beskrivelse i ord af, hvad musikken drejer sig om, eksempelvis ”De fire årstider” af Vivaldi, ”Sommerfuglen” af danske J. P. E. Hartmann, ”En nat på Bloksbjerg” af Mussorgsky og talrige andre værker. Overfor dette, stod den absolutte musik, der bestræbte sig på at holde ord og beskrivelser adskilt fra musikken, og valgte anonyme titler til kompositionerne.

I Disneyfilmen “Fantasia” er en række klassiske musikstykker sat til tegnefilm, heriblandt Mussorgskys “Nat på Bloksbjerg”, hvor en djævel fremmaner onde ånder.

Musik er alle steder

I det tyvende århundrede er spørgsmålene omkring ‘musikkens væsen’ også blevet behandlet, af flere forskellige komponister, og ofte influeret af avantgardistiske kunstretninger. Dette er for eksempel tilfældet med Karlheinz Stockhausens serielle kompositioner, der involverer tidlige elektroniske instrumenter, og hvor nummerorden og talrækker bestemmer musikken ned til mindste detalje.

Helt anderledes, men også opsigtsvækkende, er John Cages aleatoriske (”tilfældighedsbestemte”) musik. Cage var inspireret af fjernøstens filosofi og livssyn, og Cage og Stockhausen befinder sig i på en måde i hver sin ydergruppe af kompositionsmusik, som det så ud i midten af det 20. århundrede.

Rundt om på jorden eksisterer der millioner af udtryksformer, der alle kan kategoriseres som musik, fra perkussiv, rituel gamelanmusik i Indonesien, over Brahms og Lady Gaga, til bastung, minimalistisk techno på et dansegulv i Aarhus.

Det er efter min mening noget af det mest spændende ved at beskæftige sig med musik. Musik er noget, der på én gang eksisterer som en del af samtlige menneskers liv og kulturelle samvær, og musik er samtidig en manifestation, der kun er i stand til at blive udtrykt gennem sig selv og sit eget, uudgrundelige væsen.

Vil du vide mere?

Jeg har hentet eksempler i dette indlæg fra bogen ”Fra Platon til Stockhausen”, redigeret af Bent Olsen, udgivet på Munksgaard. Bogen består af en række korte tekster fra komponister og filosoffer, og teksterne er kommenteret med forslag til diskussioner eller spørgsmål, eksempelvis til undervisning i gymnasiet. Den har snart 40 år på bagen, men er stadig relevant i dag.

En ny blog, dedikeret til musikvidenskab

Kære læser, hjerteligt velkommen.

Denne blog er lavet for at præsentere forskningsfeltet musikvidenskab, som det eksisterer i dagens Danmark. Bloggen vil forsøge at beskrive og give perspektiver på, hvad man i dag beskæftiger sig med indenfor det musikvidenskabelige felt.

De indlæg, der vil forekomme på denne blog, kan være indenfor flere forskellige emner, på samme måde som musik kan optræde i et væld af situationer og sammenhæng:

– Den betydning, musik og musikvidenskab spiller i vores hverdag i Danmark. Blandt andet vil der være et fokus på populærmusik og populærmusikalske produktionsmåder eller musikindustri, og de udfordringer musikere og musikindustri står overfor i dag.

– Introduktion eller beskrivelse af forskningsfelter på universiteterne.

– Beskrivelse af komponister, musikere eller udgivelser/værker, der har enten historisk eller nutidig værdi.

Jeg har startet denne blog op efter at have studeret på Musikvidenskab på Aarhus Universitet, hvor jeg i august 2012 blev færdig som cand.mag. Jeg vil blandt andet give en beskrivelse af, hvad jeg har studeret på universitetet, samt hvad mit speciale omhandlede.

Dette er blandt andet gjort for at holde kontakt med faget, og indlede dialog med andre “fagnørder”, samt med andre, der beskæftiger sig med musik, musikindustri, forskning, pædagogik, undervisning, terapi eller andet.

Der er åbent for kommentarer til alle dele af bloggen. Hvis du har idéer til indlæg eller emner, der kunne tages op, er du velkommen til at sende mig en mail.

Bloggen er ikke tænkt som en journalistisk musikblog, så jeg påtænker mig ikke at bringe omtale af populærmusikalske udgivelser som cder, koncerter eller andre journalistiske musiknyheder.