Noget i gære…

Noget i gære

Kære læsere.
Fra starten af næste år vil jeg begynde at afholde kurser igennem Aftenskolen 3K.
Det er et projekt, jeg har arbejdet på siden efteråret, og i øjeblikket er jeg i gang med at læse op på materialet, som I kan se på billedet, og skrive manuskript og på anden måde forberede undervisning.

Emnet bliver “Filmmusikkens historie” – et spændende emne som jeg glæder mig til at præsentere for folk.

Jeg er ingen film-buff, og har aldrig dyrket en masse obskure “mesterværker” som kun få mennesker kan relatere til. Men jeg er – som læserne vil nikke genkendende til – en udpræget musiknørd, og det er grunden til at jeg finder dette emne interessant.
I spillefilm finder vi de musikalske redskaber der senere også bliver brugt i reklamer, spil, tv-programmer og andre multimedie-emner som vi kender i dag.
Det er en værktøjskasse til mange ting, der omgiver os, der vil blive lukket op for deltageren i dette kursus. En måde at forstå omverdenen på, men også en vej ind i filmens eget sprog, en måde at komme dybere ind i filmens verden.

Jeg vil løbende præsentere min research i en række mindre artikler som vil blive bragt her på bloggen.

Indtil videre har jeg delt kurset op i seks undervisningsgange, som jeg løbende er i gang med at forberede materiale til.
Vi vil komme helt tilbage til tiden før filmen, og se på 1800-tallets udvikling i musikdrama og opera. Vi vil komme ind i stumfilmenes verden, og vi vil se nærmere på Hollywoods klassiske brug af musik, med de helt store armbevægelser.
Vi vil også se nærmere på små, unikke film med minimal musik, og der vil være masser af muligheder for tættere analyser, både af enkelte film, af komponister, og af instruktører der bruger filmmusik på en original måde.

Kontakt mig endelig hvis I er interesserede i at deltage eller måske endnu bedre, hvis I har kommentarer, idéer eller spørgsmål til dette projekt.

Jeg glæder mig til at komme i gang.
Hilsen
Peter Ellermann

Advertisements

One thought on “Noget i gære…

  1. Hej Peter
    Det lyder som et spændende projekt, du er startet på. Jeg ved, at flere gymnasielærere har efterspurgt undervisningsmateriale om filmmusik. Der findes nemlig ikke så meget, udover Systimes bog “Musikalsk produktion” som har et afsnit herom. Og så denne side, som du nok ikke kender, fordi den af en eller anden grund ikke kan findes via Google:
    http://jakobmjensen.dk/filmmusik/

    Jeg udgiver selv et undervisningsforløb i filmmusik på min hjemmeside http://www.musikipedia.dk inden så længe. Men jeg syntes også, at du skal overveje, om ikke noget af din research kan publiceres i gymnasie-venligt format. Kortere emne-specifikke foredrag målrettet gymnasierne er også en oplagt mulighed.

    Held og lykke!
    Mange hilsner
    Lasse

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s