Bloggen er tilbage! Foredrag med Frans Bak

På nettet, ligesom i det virkelige liv, findes der toppe og dale. Efter at have været startet i fuld fart gik der en del af gassen af denne blog, og det sidste blogindlæg blev skrevet for mere end to måneder siden. Flere faktorer spiller ind, men først og fremmest gik jeg vist i stå, da jeg prøvede at skrive et blogindlæg omkring mit eget speciale.

Det er ikke nemt at skulle lege interviewer og fortæller på samme tid, har jeg fundet ud af, men i det nye år gør jeg gerne et nyt forsøg. Her og nu skal det blot konstateres, at nærværende blog “Musikvidenskab i dag” hverken er død eller skrantende, men i stedet vågner med fornyet mod og energi i 2013.

Bloggen lægger ud med en overhænger fra sidste år, beretning fra et af Musikfagligt Seminar på Aarhus Universitet. Dette er et foredrag med Frans Bak med titlen “I filmkomponistens værksted”. Foredraget fandt sted 25/10 2012 på Kasernen, bygning 1584 Aarhus Universitet.

God fornøjelse med læsningen. Jeg håber at læsere vil blive ved med at følge bloggen i fremtiden. I er velkomne til at skrive til mig med kommentarer, spørgsmål eller forslag til emner, bloggen kan tage op i 2013. Dette kan både gøres i kommentarfeltet herunder og på bloggens Facebook-side.

I filmkomponistens værksted

Del 1:

Dette foredrag startede med en række eksempler, for at illustrere forskellige dele af en filmkomponists arbejde.

Eksempel 1: Klassisk filmmusik, ”Casablanca.”
Dette eksempel, fra starten af filmen, betegner Frank Bak som et eksempel på ”klassisk filmmusik”. Det vil sige, at musikken spiller det, der sker i filmen. Der er en stor grad af ”Mickey Mousing” i musikken, og den rutscher ned i det øjeblik en betjent falder på halen. Når franske eller tyske personer er i billedet, spilles der musik eller nationalmelodier, der svarer til deres land, og man kan høre, at det er tyskerne, der er skurkene. Der spilles arabisk klingende musik for at sætte stemningen i basaren.

I selve handlingen er der fokus på at forholde sig til, hvad der sker i filmen, og musikken stopper op, op til vigtige replikker.

Eksempel 2: ”Musikken skaber nysgerrighed i filmen.” American Beauty.
American Beauty har inspireret flere komponister, og det er for Frans Bak et klassisk eksempel. Det optræder i en situation hvor der skabes nysgerrighed. Klavertemaet virker ved at bygge op, skabe stemning, men samtidig ikke være dømmende eller tage stilling i situationen.

Et andet eksempel, fra samme film, viser en anden måde musik kan skabe nysgerrighed på. I en drømmesekvens bruges klange fra instrumenter, der ikke er umiddelbart til at dechifrere. Men de er ikke amerikanske, de er fremmede og anderledes.

Eksempel 3: ”Hvordan sætter man scenen i en film?”
Frans Bak giver to eksempler på, hvordan filmtemaer åbner en film, og er med til at sætte scenen. I filmen Gøgereden er en af nøglepersonerne en amerikansk indfødt indianer. Derfor åbner filmen med musik, inspireret af denne kultur. I filmen ses en bil, der kører gennem et landskab.

I Susanne Biers film ”Efter brylluppet” blev musikken komponeret af den svenske komponist Johan Söderqvist. Åbningsscenen viser hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen i sit arbejde i Bombay, men skønt der er hektisk liv og travlhed omkring ham, befinder han sig i tavshed. Først når titlen på filmen fremkommer, er scenen sat.

Eksempel 4: The Untouchables
Det sidste eksempel i dette afsnit kommer fra filmen The Untouchables. I denne scene er der flere faktorer, der alle er med til at skabe spænding. Moderen med barnevognen har en stor plads, og hele lydfladen inklusive musik centrerer sig i starten af scenen om at opbygge spænding, samt beskrive barnet.

Del 2: Om at skabe filmmusik

Efter disse eksempler beskrev Frans Bak nogle af de forhold, som en filmkomponist arbejder under. Arbejdet sker som regel i samarbejde med enten instruktør eller producent. Ofte kan det være sådan, at instruktøren har en masse kunstneriske visioner for projektet. Det kan ske, at det tilknyttede produktionsselskab eller netværk har andre idéer. Derfor må man som komponist være fleksibel, for eksempel i tilfælde hvor scener laves om.

Tit opstår filmens kompositioner omkring en grundidé, der tager udgangspunkt i den overordnede handling i filmen. En gyserfilm der foregår i en børnehave kan have temaer fra kendte børnemelodier som grundidé, der så bliver tilført uhyggelige klange eller skæve akkorder eller harmoniseringer.

Frans Bak fortæller, at det er normalt at bruge østeuropæiske symfoniorkestre, når der er brug for sådan et i filmen. De er professionelle, og kan indspille det hele i første ”take”. Samtidig er det så billigt, at det kan gøres for 500 kroner pr. session. Kommunikationen foregår over gennem nettet, og komponisten kan sidde i Danmark og kommunikere med dirigenten under indspilningen.

Frans Bak har lavet musik til TV-serien Forbrydelsen, samt den amerikanske version The Killing. Han fortalte om arbejdet i USA, og forskellen mellem det at arbejde for et dansk og et amerikansk TV-selskab.

I Danmark arbejder komponisten typisk sammen med kun én anden person. Dette er tonemesteren, der har ansvar og kontrol over alle dele af lydsporet, herunder koordinationen af tale, musik, geräuch og lignende.

I USA oplevede Bak, at han kunne overdrage sine kompositioner til en ”Music Editor”. Dette er en producer, der tager over, efter komponisten har afleveret sine spor. I forbindelse med indspilningen sidder der en overordnet producer, music editoren, og en person med kontrol over lydeffekterne. Dette gør, at disse tre lydansvarlige sammen kan arbejde hurtigt, og producere hele lydsporet til et timelangt afsnit på to dage.

Undervejs viste Frans Bak klip fra serien, der blandt andet illustrerede forskellen mellem brugen af musik som ”følelsesmarkør” i den danske og den amerikanske serie. Efter dette var der spørgsmål fra tilhørerne.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s