Musik, lyd og kommunikation – Del 2 – Lyd

Dette er andet indlæg i en serie på tre, der har til formål at introducere læseren til positioner, områder og problemstillinger indenfor nutidig musikvidenskab. I dette andet indlæg vil jeg beskrive musikvidenskab ud fra betragtninger omkring lyd. Dette knytter sig til, som fortalt i del 1, at jeg har gået på kandidatuddannelsen ”Musik, lyd og kommunikation” på Aarhus Universitet. I næste uge vil jeg bringe tredje og foreløbig sidste del, om musik som kommunikation.

Akustik og audiologi

Musik består af lyd, så naturligvis er et studie af musik også samtidig et studie af lyd. Men oftest fokuserer musikvidenskab først og fremmest på helheden og enheden i musikværket, og på hvordan det kan analyseres og indsættes i en kontekst.

Studiet af lyd i musikstykker sker ved at musikforskeren ’stiller skarpt’ på noget andet end musikken, på den fysiske manifestation, i stedet for på meningen. Dette kan ske i undersøgelser af akustik, der sker ved at undersøge rum, eller af klang, såkaldt audiologiske studier, hvor man undersøger enten musikindspilninger eller instrumenter, med mekanisk eller elektronisk måleudstyr, eller undersøger lytterens neurologiske påvirkning ved hjerneskanninger og lignende.

Musikvidenskab, der er en humanistisk disciplin, har på mit studie ikke brugt stor plads på disse forskningsområder, som er mere naturvidenskabelige eller fysiologisk anlagte. I denne artikel vil jeg i stedet give eksempler på, hvordan lyd, præpareret og æstetisk udformet, kan siges at være en del af vores hverdag, ofte uden vi er klar over det. Eller med andre ord: hvordan man kan opleve at befinde sig i en musikalsk, eller lydmæssigt æstetisk, situation, uden det er sket for musikoplevelsens skyld.

Film og spænding

Et af de steder, hvor musik spiller en kæmpe rolle, uden at have hovedrollen, er i spillefilm. Det er vanskeligt at forestille sig film, der ikke indeholder et underliggende lydspor, med både lyde og musik.

Lydsporet i film er interessant at studere. I mange situationer er lydene manipulerede eller præparerede, og bliver udsat for efterbehandling i et studie. Stemmer lyder som om de er tættere på os, end de egentlig er, ekkoer og pludselige drøn er voldsommere, og maskinstøj kan pludselig forsvinde, når lyden ikke længere er relevant for handlingen.

Specielt i spændingsfilm og skrækfilm er denne effekt blevet udnyttet. En spændt atmosfære bliver markeret af en lyd, der starter nærmest subliminært, uhørligt. Tonen ændres og forøges i styrke, og flere kommer til, i takt med at spændingen stiger, indtil den pludselig og dramatisk forløses. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget af handlingen man kan udlede, og hvor stor en fornemmelse man kan få for filmens helhed, når man øger sit fokus på lydsporets måde at indgå i fortællingen på.

Aliens

I filmene om Aliens bliver der brugt mange effekter i lydsporet, for at opbygge spænding og beskrive handlingen.

Computerspil og virkelighed

I filmen optræder lydsporet som en vigtig indikator for handlingen. Når handlingen er fremskredet, og spændingen er på sit højeste, er intensiteten det også, både i musik og lyd.

I computerspil er kontrollen over fremskridningen af handlingen overladt til spilleren. Derfor er det nødvendigt, at lydsporet fungerer på en anden måde. Når spilleren foretager noget, der er givende for spillet, og som hjælper handlingen fremad, udsender spillet en lyd der opfattes som positivt. Foretager spilleren sig noget meningsløst, eller begår en fejl, udsender spillet en negativ lyd. Pacman bliver ædt af et spøgelse til lyden af stor jammer, og man må starte forfra.

Pacman

Selvom spillet er gammelt og kan synes primitivt, har lydene i Pacman og andre computerspil klare formål, og spiller en stor rolle i brugen af spillet.

Denne lille analyse fortæller os to ting om computerspillets formål. Vi skal blive gode til at spille det, lære at udnytte spillets muligheder, for at undgå at dø. Men vi bliver samtidig også manipuleret til at spille i længere tid, ved at blive fodret med en lind strøm af små, klingende succesoplevelser. Vi mærker dem ikke fysisk, men vores ører opfatter de positivt ladede lyde, og vores hjerne udleder deraf, at dette er godt at gøre, og holder os fast i spillet.

Denne form for adfærdsregulering kan sammenlignes med aber eller andre forsøgsdyr, der modtager en godbid når de gør noget godt. Men det er en helt almindelig del af vores verden. I tog, elevatorer og mange andre steder møder vi positive lydsignaler, der har til formål at regulere vores adfærd, og fortælle os at intet negativt er sket. Samtidigt har den gode lyd utvivlsomt en pædagogisk indvirkning på os, og vi kan udnytte den positivt i mange formål, for eksempel i undervisning, i lege eller på arbejdspladsen.

Jagten på den gode lyd

Firmaer over hele verden (i Danmark blandt andet firmaet Sonic Minds) fokuserer på at skabe god lyd for deres kunder. Dette kan være firmaer der ønsker at systematisere og optimere deres lydlige identitet, overfor deres kunder og andre interessenter. En optimal lydidentitet sker via en kortlægning af alle de steder, hvor kunder og andre møder lyd, og derefter et gennemgående design af en lydmæssig identitet. Firmaet redesigner for eksempel den musik der spilles i butikker, ventemusikken i firmaets telefoner, musik og lydelementer på firmaets hjemmeside, eller designer lydlogoer – det, der før hed ”jingles” – til brug i reklamer.

Specielt musik og lyd i TV-reklamer er interessant her. Her har der i den seneste tid været et øget fokus på, hvordan firmaer effektivt kan skabe en lydoplevelse, der kan brande – eller måske ”brændemærke” – deres produkt på forbrugeren. Lydene i reklamer afhænger af, hvem produktet henvender sig til. I en reklame for et nyt køkken, eller andre varer der kræver investering, eller som har præg af luksus, bliver alle unødvendige lyde skåret fra. Her hersker roen, eftertænksomheden, og det rolige lydbillede ægger, og opfordrer kunden til at træffe ’det rette valg’.

I næste reklamefilm er det pludselig anderledes. Her bræges der en åndssvag sang ud, på højeste lydniveau. Når jeg dagen efter går forbi Føtex eller lignende, opdager jeg at reklamen har virket, for uden at ville det, fremstår sangen for mit indre øre. Her er ingen ’less-is-more’-æstetik, her gælder det om at lokke så mange som muligt til, og lydsidens umiddelbarhed bærer præg af det.

På samme måde som i analysen af filmens lydspor, kan et studie af lyden i reklamefilm afsløre for os, hvad det er, der i virkeligheden er på færde. Hvem henvender reklamen sig til? Hvilken type produkt er der tale om? Hvilke drømme knytter sig til produktet?

TV-reklame

TV-reklamer har et budskab, der skal opfattes af seerne. Her er det vigtigt for reklameskaberne, at lyden har den rigtige effekt.

Overalt hvor vi færdes, bliver vi mødt med lyd. I fremtiden, som kan være tættere på os, end vi tror, er det min overbevisning, at vi vil møde mere designet lyd, flere lydsignaturer og lydlogoer, og mere positiv adfærdsregulering gennem præpareret lyd. Både indenfor forretningsliv, underholdning og undervisning.

Vil du vide mere?

Lektor ved Aarhus Universitet Ansa Lønstrup har udgivet bogen ”Stemmen og øret” (Forlaget Klim, 2004). Her sætter hun fokus ved den menneskelige stemme og lydoplevelser fra vores hverdag, blandt andet i moderne teater og film.

Bogen ”Music, Sound and Multimedia” (ed. Jamie Sexton, Edinburgh University Press, 2007) indeholder flere artikler omkring musik og lyd i andre, fortrinsvist elektroniske, medier. Her er blandt andet artikler om lyd og musik i computerspil.

Danskeren Martin Lindstrøm har udgivet en række bøger omkring branding og forbrugermanipulation, blandt andet bogen Brand Sense (Free Press), der opfordrer firmaer til at appellere til flere sanser end bare synet i reklame- og salgs-situationer.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s